Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

SG Flensburg-Handewitt

SG Flensburg-Handewitt


SG Flensburg-Handewitt er en topklub i det nordlige Tyskland. Som navnet antyder holder klubben til i Flensborg og i Handewitt, og er på den måde tæt knyttet til Skandinavien og i særdeleshed Danmark. Klubben huser mange store profiler og har flere gange vundet store titler i Tyskland og i Europa.


Historie og fakta om den tyske topklub:


Navn: Sportgemainschaft Flensburg-Handewitt

Grundlæggelse: 1990

Liga: Bundesliga (DHB)

Hjemmebanen: Flens-Arena (tidligere Campushalle)

Nuværende direktør: DIerk Schmäschke

Fanklubber: Die Wikinger, Hölle Nord, Nordlichter, Alte Hard m.fl.

Spilledragtfarver: Blåt med rødt eller hvidt med blåt


Flensburg-Handewitt så første gang dagens lys i 1990, hvor klubben blev etableret. Med sine få år på bagen er det i dag en af de nyere klubber i Bundesligaen, men det betyder ikke, at klubben ikke har været succesfuld, for det har den.


Klubben blev starten på en æra, hvor TSB Flensburg og Handewitter SV slog sig sammen i tidernes morgen. Det resulterede i et lokalhold, som spillede sig op til succes gennem årene.


Frem til 1995 spillede holdet i Vikinghalle i Handewitt, hvor der var plads til 2000 besøgende.


I 2001 fik holdet sin første rigtige hjemmebane, nemlig Campushalle. Her var der på daværende tidspunkt plads til 3500 tilskuere.


Campushalle hedder i dag Flens-Arena og huser et af Bundesligaens bedste og mest succesfulde hold, SG Flensburg-Handewitt. Kapaciteten er på 6500 tilskuerpladser.


Siden dengang har holdet haft mange stjerner på holdet, ligesom det er tilfældet i dag.


Klubben har vundet flere trofæer, blandt andet det tyske mesterskab tre gange, Champions League en enkelt gang og flere andre titler som Super Cup og det tyske FINAL4, DHB-pokalen.


SG Flensburg-Handewitts trøje:


Flensburg-Handewitts spillertrøje er præget af klubbens farver, nemlig blå, rød og hvid. Farverne danner tilsammen skabelonen for, hvordan trøjen ser ud sæson for sæson. I sæsonen 20/21 er det ene sæt præget af en blå trøje med røde detaljer, mens den anden trøje er hvid med blå detaljer.


På trøjen findes desuden en lang række reklamer, som reklamerer for holdets sponsorer. 


Trøjen kan fås i børnestørrelser og i modeller til både mænd og kvinder. Mange køber deres trøje i Flens-Arena på kampdagen, mens andre køber den online eller i sportsbutikker. Klubben har desuden også et lille kontor i Flensborg by, hvor souvenirs kan købes.


SG Flensburg-Handewitts trup, titler og danskere:


I Flensburg er der altid en stor flok skandinaviske spillere i truppen. I nogle sæsoner er der mange svenskere, mens der i andre sæsoner er mange nordmænd. Oftest er der dog altid flere danskere på holdkortet.


Truppen for sæson 20/21 består i høj grad af skandinaviske spillere, se bare følgende liste:


Benjamin Buric

Torbjørn Bergerud

Simon Hald

Johannes Golla

Jacob Heinl

Lasse Svan

Marius Steinhauser

Hampus Wanne

Magnus Jøndal

Mads Mensah Larsen

Lasse Møller

Jim Gottfridsson

Gøran Søgard Johannessen

Magnus Abelvik Rød

Franz Semper

(Alexander Petterson, Domen Sikosek Pelko)


Vil du gerne vide, hvem klubben hentede frem mod sæsonen? Så kan du her se, hvilke nye spillere der er i Flensburg-Handewitt.


I sæsonen 20/21 er der således fire danskere på holdkortet. Det bliver dog øget med yderligere to danskere til sæsonen 21/22, nemlig med spillerne Kevin Kam Møller og Emil Jakobsen.


Flensburg-Handewitt har vundet flotte titler, se bare her:


Bundesligatrofæet vandt klubben i 03/04, 17/18 og 18/19 


Champions League-trofæet vandt klubben i 13/14


DHB-pokalen vandt klubben i 02/03, 03/04 og 04/05


Super Cuppen vandt klubben blandt andet i 2019


EHF Cuppen i 03/04 og 06/07


Cup Winners’ Cup i 2001


SG Flensburg-Handewitts tabel:


Bundesligaen består af 20 hold i sæson 20/21, mens den normalt består af 18 hold. Flensburg er i de seneste mange år havnet i toppen af tabellen. Vi skal tilbage til sæson 10/11 for at finde et år, hvor nordtyskerne er udenfor top-3 i den tyske liga.


I tabellen er der typisk flere tyske hold, som konkurrerer om førstepladsen, og her har Flensburg altså kæmpet med i langt de fleste år siden årtusindskiftet. 


Seneste sejrede Flensburg i Bundesligaen i sæsonerne 17/18 og 18/19, ligesom de vandt i 03/04.


SG Flensburg-Handewitts kampprogram – spielplan:


Flensburgs kampprogram er tætpakket med kampe i Bundesligaen og Champions League, som klubben spiller i sæson 20/21 m.fl. Her er der hver uge kampe i den tyske Bundesliga, ligesom der ofte er en ugentlig kamp i Champions League også. Klubbens kampprogram er derfor fyldt med gode kampe, som tilskuere og seere bag tv-skærmene kan følge med i. Se Flensburgs aktuelle kampprogram for Bundesligaen 20/21 her.


SG Flensburg-Handewitt på Facebook:


Den nordtyske klub har en Facebookside, hvor de deler nyttig information om kampe, skader, interviews og meget andet underholdning for fans og tilhængere. Facebooksiden styres af klubbens medieansvarlige, som hjælper fans med at komme tættere på deres yndlingshold, SG Flensburg-Handewitt. Besøg Facebooksiden her.


SG Flensburg-Handewitts lønninger og budget:


Der er ingen officiel kilde, der angiver Flensburgs lønning og/eller budget. Lønniveauet er generelt ret privat i håndboldverdenen, i hvert fald hvis man sammenligner med fodbold. Tidligere har der dog været gisninger og rygter om, hvad de danske Flensburg-spillere tjener. I 2019 mente flere medier at vide, at den tidligere Flensburg-profil, Rasmus Lauge, tjente 1,35 mio. kr. efter SKAT (kilde). Lønnen kan være uden eventuelle bonusser og sponsorater – ligesom det heller ikke er bekræftet at være Lauges reelle løn i tyskerklubben.


Hvem er SG Flensburg-Handewitts største konkurrenter:


I de seneste år har flere tyske hold været med i toppen af Bundesligaen sammen med SG Flensburg-Handewitt. Dog har holdet i mange år haft den samme rival år efter år, nemlig THW Kiel. Kiel ligger blot en time fra Flensborg, og er dermed geografisk tæt placeret på hinanden i forhold til resten af Bundesligaens klubber, som ligger mere mod syd. 


Et hold som Rhein-Neckar Löwen har også været en stor konkurrent for de nordtyske klubber. Holdet fra Mannheim har da også vundet det tyske mesterskab i 15/16 og 16/17 i nyere tid. 


Interviews og udtalelser fra spillere fra SG Flensburg-Handewitt:


Maik Machulla opsummerer første halve sæson

Michal Jurecki skifter væk fra SG Flensburg-Handewitt

Flensburg Handewitt møder Kielce i Champions League


Benjamin Buric: Lasse Møller er allerede verdensklasse

Lasse Møller vil også være den bedste i Flensburg


SG Flensburg-Handewitt videoer:


Se flere af holdets stjerner julehygge:



Se holdets indløbsvideo for sæsonen 20/21:








Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER