Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jonas Løytved, håndboldbaren

Lasse Møller vil også være den bedste i Flensburg

Han bombede mål ind i sin første træningskamp for Flensburg-Handewitt, og Lasse Møller har store forventninger til sig selv i Bundesligaen.


Ganske uimponeret kom Lasse Møller direkte ind til sine første minutter i Flensburg-Handewitt-trøjen og kylede bolden i kassen. Han fik uofficiel debut for tyskerne i tirsdagens testkamp mod Bjerringbro-Silkeborg og kom på måltavlen adskillige gange.


– Indtil videre er det gået rigtig godt, siger Lasse Møller om sine første uger i den tyske topklub.


– Vi er gået lidt sene i gang end de danske hold, så jeg har haft lidt ekstra ferie, lyder det med et smil på læben.


Han fortæller, at Flensburg-Handewitt indtil videre »har levet op til mine forventninger«, og den fynske bagspiller føler sig klar til udfordringerne på en højere hylde.


– Mine egne forventninger til mig selv skal være høje. Jeg vil gerne spille som meget som muligt, og når jeg er på banen, vil jeg gerne være den bedste. Så må vi se, hvor langt det rækker, siger Lasse Møller, der skiftede fra GOG denne sommer.


Lyt til podcasten Håndboldbaren, hvor Michael V. Knudsen var gæst i seneste episode:



Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER