Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Landstræner tror på kampklar Niklas Landin: -Jeg har ikke hørt andet

Det danske herrelandshold, Nikolaj Jacobsen og ikke mindst Niklas Landin kan måske ånde rigtig lettet op. Landstræneren tror på, at holdets stjernekeeper kan spille i onsdagens VM-kvartfinale.


I alt for mange sekunder frygtede man det værste, da Niklas Landin pludselig sank i jorden efter at have fået en flyvende Emil Jakobsen lige ind på det knæ, der straks gav et stød.


Hovedpersonen selv frygtede ganske kort, at VM var slut, og der muligvis ventede en meget, meget lang pause.


Han blev nemlig hårdt ramt på det knæ, han tidligere på året er blevet opereret i. Men nu ser det ud til, at alle kan ånde lettet op.


Læs også: Har aldrig haft det så skidt før: Nu har Mikkel Hansen det ”overraskende godt og spiller mod Egypten”


Tirsdag formiddag fortalte landstræner Nikolaj Jacobsen, at han tror på spilletid til Niklas Landin i onsdagens vind-eller-forsvind-kamp.


-Ja, indtil nu. Jeg har ikke hørt andet. Status på truppen er lige nu ganske fin rent fysisk. Der er stadig meget rumlen i maven hos mange, der har dårlig og tynd mave, siger han på det digitale pressemøde.


Der har været masser af bekymringer at tage sig af udenfor banen for Nikolaj Jacobsen, der har været enormt udfordret af corona, fibersprængninger, forstuvede ankel, maveonde og nu Niklas Landins forhåbentlige ikkeeksisterende skade.


Læs også: Nikolaj Jacobsen er ikke meget for at rose sig selv, men: -Vi har jo skabt et godt koncept


Mikkel Hansen har været hårdt ramt af maveonde, men han kunne tirsdag glædeligt fortælle, at han i morges vågnede efter en sjælden og god nats søvn. Han var dog hurtig til at melde sig fit for fight.


-Jeg anser det ikke for at være sandsynligt, at Mikkel ikke spiller i morgen. Det er jeg ret sikker på, han gør. Men i hvilket omfang og forfatning, det ved jeg ikke, uddyber han.


Uanset hvem der har været ude, så har Nikolaj Jacobsen gang på gang vundet en formel, der har virket.


Selvom kæderne nødvendigvis ikke har mange trænings- og spilminutter i benene, så giver det Nikolaj Jacobsen tryghed, at han ved, han kan smide næsten hvem som helst ind, og så kører det bare.


-Jeg har ikke en fast kæde. Jeg prøver at sætte et hold sammen. Det er dejligt at se, hvor meget tryghed det giver, når folk bliver sat i situationerne og gør det godt.


Læs også: Super-Mads fastslår inden afgørelsens time: -Vi har en god selvtillid på holdet


-Vi prøver at blande kortene bedst muligt. Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke. Når vi har Nikolaj Øris og Mads Mensah inde, så vil vi gerne have Jacob Holm med, der kan vinde mand-mand-duellerne.


-Ligesom når vi har Mathias Gidsel inde, og han kører sit spil, så vil vi gerne have Mikkel Hansen som en vigtig skytte, uddyber han.


Vinderen af onsdagens kvartfinale går i semifinalen, mens taberen må rejse hjem lige før, turneringen for alvor er gået i gang.


Danmark er fortsat ubesejret ved VM og har nu vundet 16 VM-kampe i træk. Lad endelig den stime vokse og vækste over den næste uges tid, tak.


Læs mere her: Overblik: Sådan ser kvartfinalerne ud ved VM


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER