Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Førsteprioritet er friske spillere til kvartfinalen: -Kroatien-kampen er ikke must win, siger landstræneren

Tiden op mod onsdagens kvartfinale skal udelukkende bruges på at få så mange danske VM-spillere spilleklar som muligt. Aftenens kamp mod Kroatien kommer derfor i anden række, siger den danske landstræner.


En bakterieflora har med stor styrke ramt det danske herrelandshold under VM i Egypten. Flere og flere spillere har lagt sig med maveonde.


Værst er det umiddelbart gået ud over stjernen Mikkel Hansen, fysioterapeut Anja Greve og til dels Johan Hansen, som på andendagen fortsat kæmpede en brav kamp for bare at få noget mad til at blive indenbords.


Læs også: Landsholdet fik et ”vigtigt afbræk” fra corona, maveonde og hotel med pyramidebesøg


Både landstræner Nikolaj Jacobsen, Mathias Gidsel, Simon Hald, Johan Hansen, Lasse Andersson, og flere af holdets ledere har været mildere ramt.


Sundheden kommer lige nu i forreste række. Forinden Danmarks kamp mod Kroatien, så spiller Qatar mod Argentina. Hvis argentinerne vinder, så er de klar til kvartfinalen, mens kroaterne så ikke vil have noget at spille for.


-Jeg skal spille med de spillere, der er friske mod Kroatien. Dem, der hænger lidt, skal komme til kræfterne igen og have så mange kræfter som muligt til kvartfinalen, siger Nikolaj Jacobsen til søndagens digitale pressemøde.


Læs også: Lasse Andersson kniber maveonde i sig: -Vi prøver at hjælpe hinanden


-Så må vi se, hvordan resultatet af den anden kamp bliver. Hvis vi møder et kroatisk hold, der spiller for deres kvartfinalechancer, så skal vi passe på, at vi ikke bliver blæst bagover. Det vil vi ikke.


-Hvis Argentina slår Qatar, så kan det blive en halv-flad fornemmelse. Så har Kroatien ikke noget at spille for. Men sundhedsmæssigt er vi nødt til at tænke på os selv og sørge for, at vi har så mange friske folk som muligt til kvartfinalen og ikke mod Kroatien.


Danmark har vundet 15 VM-kampe i træk. 10 ved VM-succesen i 2019 hvor holdet strøg hele vejen til guldet og fem ved dette verdensmesterskab, hvor der forhåbentlig resterer fire kampe endnu.


En fornem stime, siger Nikolaj Jacobsen, men han vil hellere fokusere på at få sine spillere klar til onsdag.


-Stimen er altid god. Men det, der betyder mest, er, at vi kan vinde onsdag og knapt så meget mod Kroatien. Vi vil selvfølgelig gerne vinde kampen, men det er ikke en must win-kamp, siger Nikolaj Jacobsen.


Læs også: Landstræneren understreger midt i maveonde-kaos: -Mikkel Hansen er i bedring


Kommer du til at spille med nogle spillere mod Kroatien, som har problemer med maven?


-Ja, det er klart. Det kan ikke undgås, slutter han.


Danmark slutter uanset udfaldet af aftenens kamp som etter i puljen og er klar til kvartfinalen mod .


Der er kampstart klokken 20.30 i Kairo.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER