Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Energien er ved at eksplodere hos Emil Jakobsen: -Jeg skal finde mit rigtige spændingsniveau

Efter seks dage i corona-isolation har Emil Jakobsen fået oparbejdet en hulens masse energi, som han skal forsøge at finde en balance i, så han ikke bliver overtændt i VM-debuten i aften.


I aften sker det endelig: Emil Jakobsen får sin længeventede slutrunde- og VM-debut, som han har ventet på, lige siden han for mere end en uge siden blev testet positiv for COVID-19 for anden gang.


På sit isolerede hotelværelse har den unge GOG-fløj forsøgt at få tiden til at gå med diverse serier, boglæsning og ikke mindst skulder-, skud-, mave- og rygtræning.


Læs også: Emil Jakobsen blev 1000 kilo lettere: -Min mor har nærmest ringet hvert kvarter, smiler coronafri fløjprofil


Imens han blot har kunnet følge med på en skærm, mens Danmark har tromlet den ene modstander over efter den anden, så er energien og motivationen blot vokset sig større og større hos Emil Jakobsen.


Han kan næsten ikke være i sig selv.


-Jeg skal finde mit rigtige spændingsniveau. Jeg har rigtig meget energi i mig. Jeg vil virkelig gerne ud med en masse energi fra min krop, siger Emil Jakobsen på et pressemøde.


Læs også: Landstræner understreger: -Emil Jakobsen er i vatter og får VM-debut mod Japan


-Jeg har ikke tænkt på andet de sidste syv dage. Mit fokus ligger rimelig meget på håndbold lige nu.


Imens han sad isoleret fra resten af holdet, så fik Emil Jakobsen beskeden om, at han ville komme i kamp, lige så snart han var coronafri.


Meldingen kom fra selveste Nikolaj Jacobsen.


-I den situation var det dejligt betryggende at få at vide. Jeg har drømt om det her i lang tid. At få sådan en melding giver ekstra motivation og blod på tanden til at komme igennem dagene lidt nemmere. Det er en dejlig følelse.


Læs også: Emil Jakobsen vil føre stor dansk fløjtradition videre: -Jeg vil opnå det hele


-Jeg vil gerne hurtigst muligt glemme al det her isolation og corona-halløjsa. Jeg blev meget ked af det, da jeg blev testet positiv. Jeg fik en tung følelse i maven.


-Jeg troede, jeg var safe. Det var jeg så åbenbart ikke. Man kan så diskutere, om den var gammel eller ny. Men jeg tror ikke, der er sket så meget fysisk med mig på de her seks dage. Jeg løbetrænede i torsdags, da jeg kom tilbage på hotellet. Det var fint, slutter Emil Jakobsen.


I aften træder Emil Jakobsen ind til sin syvende landskamp for herrelandsholdet.


Japan venter klokken 20.30.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER