Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Spansk stjerne har stor respekt for kroatiske fans: -Det bliver som at spille i Zagreb

Der kommer ikke bare mange. Der kommer rigtig, rigtig mange kroatiske fans til EM-finalen mod Spanien, og det er et element, som Alex Dujsjebaev har stor respekt for og som han mener, kan bære Kroatien langt frem.


STOCKHOLM (HBOLD.DK): De svenske EM-arrangører vil slå rekord og skrive sig ind i historiebøgerne. Hinsidans vil man sætte rekord for flest tilskuere til en EM-kamp: Her kommer finalen ind i billedet.


Håbet, målet og drømmen er at proppe 22.000 fans ind i Tele2Arena, hvoraf, hvis ikke alle, så langt størstedelen er klædt i de rød, hvide og blå kroatiske farver, som uden tvivl vil sætte en magisk ramme om guldbraget.


Men det er også noget, man har snakket om i den spanske lejr og som man er forberedt på.


-Uha, det bliver svært og der bliver god stemning. Det så vi i semifinalen, hvor der var mange kroatiske fans. Det bliver som at spille i Zagreb i Kroatien, de har meget stor support, siger højre backen Alex Dujsjebaev til HBOLD.dk.


-Den opbakning de får, giver dem meget selvtillid og motivation. I de her faser hvor du er træt, så betyder støtten fra dine fans bare noget helt vildt. Det giver noget ekstra energi og power.


For bare fire dage siden stod finalens to duellanter overfor hinanden i den sidste mellemrundekamp: Slutresultat 22-22. Ellers er det Kroatien, der har vundet de seneste tre indbyrdes opgør og virker til at have overtaget på spanierne.


Kroatien bliver da også en hård guldnød at knække for Spanien, erkender Dujsjebaev.


Læs også: Slovensk stjerne raser mod meningsløst kampprogram: -Det giver overhovedet ingen mening


-Vi kan ikke tillade os at slappe af i fem minutter, ja bare ét minut. For så stikker de bare af. Det har de vist igennem hele turneringen. Vi kan kun begynde at slappe af, når dommeren har fløjtet kampen af, konstaterer han.


-Kampen bliver afgjort på, hvem der er stærkest og bedst i de sidste minutter og sekunder. Det bliver en fed kamp. Begge hold fortjener at stå her. Kroatien spiller altid med deres hjerte og vi ved, at de altid vil være en del af kampen, lige meget hvad det står.


Er Domagoj Duvnjak Kroatiens nøglespiller?


Læs også: Norsk anfører har respekt for bronzepræstation: -Vi har været langt nede


-Ja, han er én af dem. Han har gjort det godt i begge ender af banen og spillet en fantastisk turnering. Han er helt sikkert en af nøglespillerne, men Kroatien har også andre vigtige spillere, slutter han.


EM-finalen dækkes på tætteste hold af HBOLD.dk, der live-opdaterer direkte fra Tele2Arena fra klokken 15.55.


Finalestart på klokken 16.30.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER