Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Sandra Toft

Med over 150 landskampe bag sig er Sandra Toft efterhånden en legende inden for dansk håndbold. Hun spiller på et af verdens bedste klubhold og blev i 2019 kåret til verdens bedste målmand. Og i 2021 fik hun endelig sin drøm om en medalje med landsholdet opfyldt. Læs alt om hende her.

Fakta

Fulde navn: Sandra Toft
Født: 18. oktober 1989 i Gribskov
Højde: 174 cm
Vægt: 68 kg
Foretrukne hånd: Højre
Position: Målmand
Klub: Brest Bretagne Handball
Trøjenummer: 1 på landsholdet og 89 på klubholdet

Sandra Toft biografi og barndom

Sandra Toft er født i Gribskov i Nordsjælland, hvor hun er vokset op med sin mor, far og lillesøster. Som barn var hun lidt af en nørd, og hun kig til skak det meste af hendes folkeskoletid. Hun var et konkurrencemenneske helt fra barndommen, og var derfor også på skaklejr og til mesterskaber i skak. Hun gik også til fodbold, hvor hun var målmand på et drengehold.

Hun begyndte at spille håndbold i Team Helsinge som 3-årig, men skiftede som 14-årig til Virum-Sorgenfri HK. Her spillede hun, indtil hun var 17, hvor hun fik sin første professionelle kontrakt i ligaklubben Team Tvis Holstebro. Det var dog ikke længe, hun skulle undvære familien, da de efter 3 år fulgte efter hende, og slog sig ned i Holstebro, hvor de stadig bor den dag i dag. 

Toft var i 2013 med til at vinde EHF-cuppen, hvor TTH slog den franske klub, Metz, i finalen. I 2014 skiftede hun til den norske storklub Larvik. Her var hun med til at vinde tre norske mesterskaber, tre pokaltitler og en anden plads i EHF Champions League, hvor holdet blev besejret af montenegrinske ŽRK Budućnost

I 2017 rejste Toft tilbage til Danmark for at spille i den vestjyske klub Team Esbjerg, hvor hun vandt både en pokaltitel i 2017 og en DM-titel i 2019. Igen nåede Toft til finalen i EHF-cuppen, men måtte denne gang lade sig besejre af ungarske Siófok KC. 

Toft spiller i dag i den franske storklub Brest Bretagne Handball, hvor hun kom til i 2019. Her var hun med til at vinde både det franske mesterskab pokalturneringen i 2021, hvor holdet også kom i finalen i EHF Champions League, hvor de dog tabte til norske Vipers Kristiansand.

Sandra Toft landsholdskarriere

Sandra Toft har siden sin A-landsholdsdebut i 2008 spillet 151 kampe for Danmark. Hun har været med til 10 slutrunder og var i 2021 med til at vinde VM-bronze. Det var i mange år en drøm for Toft at vinde medaljer med landsholdet. Da Danmark i 2013 vandt VM-bronze, var Toft ude med en skade, så da der i 2021 endelig kom en medalje i hus efter flere 4. pladser, var hun rørt til tårer. Til DR udtaler hun efter kampen:

– ”Jamen, man kunne næsten se på mig under kampen, hvor meget den medalje betyder for mig. Det kan jeg slet ikke sætte ord på.”

Toft har de sidste fire slutrunder været den ældste på landsholdet, men hun har nægtet at stoppe uden en medalje. Hun drømmer om en dag at kunne blive håndboldtræner, når hun ikke selv skal spille mere og vil på sigt gerne være landstræner. Toft har dog endnu ikke været med til OL, hvor næste mulighed er i 2024. 

Toft stod en fantastisk slutrunde i 2021 og kom med på All Star-holdet. Også ved EM i 2016 kom hun med på All Star-holdet efter hun gennem turneringen havde en redningsprocent på 35%. 

Sandra Toft skader

Toft har, desværre som en del andre målmænd, døjet med hjernerystelse i forbindelse med skud i hovedet. I 2015 blev hun ramt i hovedet under VM-kvartfinalen af den hårdtskydende rumæner, Cristina Neagu, hvilket resulterede i, at hun næste morgen ikke kunne huske, overhovedet at have spillet kampen og måtte få en genfortælling af hendes daværende landsholdskammerat Kristina ”Mulle” Kristiansen. Selv udtaler hun til podcasten ”Duften af Harpiks” at det føltes som at tabe kvartfinalen to gange. Hjernerystelsen holdt hende fra håndboldbanen i 2 måneder.

I 2009 var Sandra Toft ude for et biluheld på en jysk landevej på hjem til Holstebro. Bilen kom ud i rabatten og rullede rundt ud over en skrænt. Bilen landede på taget, selen sprang og Toft brækkede både nakken og begge arme. Heldigvis så en mand ulykken og fik ringet efter hjælp. Dog opdagede lægerne ikke bruddet i nakken med det samme, så da hun endelig fik halskrave på, måtte hun ligge helt stille i en uge, for at undgå at bruddet blev større. Bruddet var nemlig kun 5 mm fra at gøre hende lam.

Sandra Toft kæreste

Sandra Toft bor i dag alene i Brest i Frankrig. Hun har tidligere været gift med Kim Galsgaard, men de blev skilt i 2019 efter en lang periode med et langdistanceforhold. Hun flyttede til dels fra Larvik til Team Esbjerg for at komme tættere på sin kæreste, men da han ejede en restaurant i Tyrkiet, var det ikke meget parret så til hinanden, så til sidste holdt forholdet ikke længere.

Sandra Toft har siden hun flyttede til Holstebro været gode veninder med håndboldspilleren Kristina ”Mulle” Kristiansen. De to har ofte været på ferie sammen og har desuden en venindetatovering på deres finger, hvor der står ”Vennerøv”.

Sandra Toft bruger en del af sin fritid i Frankrig på at spille Counter-Strike på sin computer eller Call of Duty, FIFA eller GTA på sin playstation. 

Sandra Toft løn

I sæsonen 2019/2020 blev Sandra Toft betalt omkring 1,2 mio. kr. om året af sin franske klub Brest Bretagne. Dette gjorde hende til den næsthøjest betalte danske landsholdsspiller, kun overgået af Anne-Mette Hansen. Sandra Toft har kontrakt i Brest frem til sommeren 2023, men der går allerede nu rygter om, at andre europæiske storklubber, heriblandt danske Team Esbjerg, meget gerne vil have fat i hende allerede fra 2022.

Mest læste nyheder om Sandra Toft

Sandra Toft: Nu fik vi den medalje, og nu kommer de forhåbentlig på samlebånd
Sandra Toft drømmer om dansk afsked
Sandra Toft: Jeg kan sige så meget, at jeg ikke har skrevet under noget sted endnu
Althea Reinhardt og Sandra Toft blandt de bedste målvogtere ved VM
Sandra Toft får montenegrinsk landsholdsspiller som holdkammerat

Andre portrætter


Mathias Gidsel
Lars Krogh Jeppesen
Mikkel Hansen
Mads Mensah

 

Videoer

Se Sandra Toft fortælle om sin bilulykke her:

 

 

 

 






 

Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER