27.01.2013 kl. 12:19 af Nicklas Vinde, Barcelona (Spanien). Foto: Scanpix

Hellgren: Landin er som Messi

Niklas Landin har forudsætningerne for at blive den bedste målmand nogensinde. Han kan tage målmandsspillet til et helt nyt niveau på samme måde, som Lionel Messi har taget fodboldspillet, siger Landins målmandstræner Claes Hellgren. 

For fem år siden startede Ulrik Wilbek et projekt ledet af den svenske målmandstræner Claes Hellgren, som skulle finde og træne seks  danske målmænd med henblik på tage over efter målmandsikonet Kasper Hvidt. 

 

Niklas Landin, Jannick Green, Søren Pedersen, Kasper Larsen, Tim Winkler og Anders Petersen var de målmand, man satsede på. Af disse var der to målmænd, der skilte sig ud. Den ene lidt mere end den anden.   

 

- Første gang vi havde ham på holdet, havde vi tolv målmænd, som vi havde fra forskellige dele af verden. Ved den samling rangerede vi dem, og vi rangerede Niklas Landin som nummer ét og Jannick Green nummer to ud af de tolv målmænd, siger Claes Hellgreen til HBOLD.dk.

 

- Vi vidste, fra første gang, vi havde målmændene samlet, at han havde et helt fantastisk talent.

 

Håndboldens Lionel Messi
Men den lange Landin har ikke bare et fantastisk talent, han er helt uden begrænsninger i sin stilen mod tronen som tidernes bedste.

 

- Han har ingen begrænsninger. Han kan tage det her til et helt nyt niveau. Det kan han, fordi han har den størrelse på to meter, og han har en bevægelse, som om han var 20 centimeter kortere.

 

- Der har jo de senere år været ti målmænd i verden, som når de slår til, er bedst i verden. Man kan nævne Thierry Omeyer, Steinar Ege og Kasper Hvidt, men Niklas kan tage det ét niveau til.

 

- Det er ligesom, når Messi spiller fodbold, så tager han det ét niveau til.

 

At tage målmandsspillet til helt nye højder er dog ikke noget, der kun kommer med talent. Der skal bruges knofedt.

 

- Men det afhænger også af, om man selv arbejder hårdt hver dag og fokuserer på at ville udvikles. Niklas har villigheden til det og drømmen om det, og det er det vigtigste. Han vil det her så inderligt meget.

 

- I Sverige siger vi; Vil man være bedst, så må man være nørd.

 

Større end Kasper Hvidt
Man skal kun tilbage til 2008 for at finde Hellgrens første træningssamling med den dengang 19-årige Niklas Landin, og selvom talentet var enormt, så er udvikling gået en del hurtigere, end forventet.

 

- Det er gået lidt hurtigere, end jeg troede. Niklas har jo allerede slået igennem på verdensniveau. Han er allerede nummer tre-fire i verden.

 

- Det er et fantastisk arbejde, han har gjort for at blive god. Men han har også frem for alt fået chancen for at komme frem ved, at Ulrik Wilbek har valgt at satse på målmændene. Det har vi gjort i mange år i Sverige, hvor vi har fået mange målmænd frem. Så vi ved, at hvis man lægger lidt energi i det, så kan man skabe dem, hvis man har den rette indstilling, og det har Niklas.

 

I Sverige har I målmandsikonet Tomas Svensson. Bliver Niklas Landin bedre?

 

- Ja, der er god chance for, at han kan blive det. Den største igennem tiderne i Danmark er jo Kasper Hvidt, og han har en god chance for at blive lige så god eller bedre end Kasper Hvidt.

 

Så han er ikke lige så god som Kasper Hvidt endnu?

 

- Jo, men man må jo kigge på hele karrieren. Jeg tror, at Niklas kan tage spillet til et helt nyt niveau, i og med at han har fysiske forudsætninger, som er ekstreme.

 

Altid nummer to

Der har ej heller været tvivl om Jannick Greens niveau, men siden ungdomsårene har Green altid stået i skyggen af Danmarks målmand nummer ét – nøjagtigt som han gør det den dag i dag på landsholdet.

 

- Jannick kan også komme utroligt langt. Det er et talent, som har haft mange flere skader end Niklas, så han ligger lidt efter rent fysisk. Den dag, hans fysik er der, så kan han absolut tage det op i verdensniveau.

 

Kan han komme op på niveau med Landin?

 

- De har jo spillet sammen hele tiden, og Niklas har ligget et lille bitte skridt foran. Men absolut. Selv ser jeg Jannick som en potentiel verdensmålmand. Absolut. Det gør jeg virkelig.

 

Niklas Landin har med sine blot 24 år allerede vundet EM-guld og VM-sølv med det danske landshold siden debuten i november 2008.

 

Ligeledes har han stået på mål for de danske klubber GOG Svendborg og Bjerringbro-Silkeborg, inden han skiftede til Rhein-Neckar Löwen i den tyske Bundesliga. 

Lørdag 26.04 kl. 14.50 - TV 2
Studiet

Lørdag 26.04 kl. 15.05 - TV 2
Viborg-Team Esbjerg (k), direkte

Lørdag 26.04 kl. 15.50 - SVT1
Den svenske Eliteserie (k), direkte

Lørdag 26.04 kl. 15.50 - TV 2
Viborg-Team Esbjerg (k), direkte

Lørdag 26.04 kl. 15.55 - DR1
MKB MVM Veszprém-PSG Handball (m), direkte

Se hele TV-oversigten »

SEKTION: NYT FRA HERRELIGAEN

Vis valgte

SEKTION: NYT FRA DAMELIGAEN

Vis valgte

SEKTION: NYT FRA 1. DIVISION - HERRER

Vis valgte

SEKTION: NYT FRA 1. DIVION - DAMER

Vis valgte

SEKTION: NYT OM LANDSHOLDENE

Vis valgte

SEKTION: NYT FRA BUNDESLIGAEN

Vis valgte

SEKTION: EUROPÆISKE TURNERINGER

Vis valgte

SEKTION: SPILFORSLAG

Vis valgte

Din stemme kan ikke registreres!

Du skal være logget ind på din brugerprofil, for at kunne deltage i denne afstemning.

Har du ikke en brugerprofil på HBOLD.dk, kan du oprette en ved et klikke her.