Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Lykkelige danske verdensmestre vil ikke gå ned på alkohol: -Den får én over nakken, forsikrer Hansen

Titlen som dobbeltforsvarende verdensmestre kommer uden tvivl til at blive fejret med corona-manér hjemme på hotellet, jubler Mikkel Hansen og flere af de andre danskere.


For anden VM-slutrunde i træk kunne det danske herrelandshold kalde sig vindere.


Verdens bedste, simpelthen.


Ingen over, ingen under, ingen ved siden af.


Der er ingen tvivl om, at femte etage på Hotel Marriot kommer til at springe i luften i aften.


-Der bliver helt sikkert et fint humør på femte sal i aften. Jeg håber, der bliver bestilt et ordentlig svin … hvad hedder det … what ever du har lyst til at drikke. Den få en over nakken i aften, siger Mikkel Hansen efter søndagens guldtriumf.


Læs også: Rørt landstræner: Vi er alle trætte nu


-Jeg vil sige, det har været en fornøjelse at følge med den her gruppe. Vi har været i en boble og holdt os så vidt muligt for os selv.


Landin på toppen. Foto: IHF, https://www.handballegypt2021.com/en/photos


Lasse Svan er holdets mest rutinerede og vindende spiller: Han har vundet alt med det danske herrelandshold og nu prøvet at genvinde VM-guldet.


Han er dog ikke så erfaren i at fejre en guldmedalje på corona-måde.


­-Jeg er ikke erfaren i at fejre under disse omstændigheder. Jeg er lige så meget på bar bund som alle andre. Mon ikke vi kan finde noget alkohol, når vi kommer hjem på hotellet, smiler han med guldmedaljen hængende rundt om halsen.


Læs også: Karakterbog: Kongerne af Kairo – Danmark forsvarer VM-titlen


Heller ikke Anders Zachariassen ved, hvordan guldet skal fejres. Udover det helt sikkert kommer til at involvere en masse alkohol.


-Jeg tror ikke, der er så mange, der ved det endnu. Indtil videre har vi fået en enkelt kasse øl og nogle champagneflasker i omklædningsrummet. Det holdt heller ikke længe.


-Så må vi se på hotellet. Men ikke vi får en god aften.


Skønne billeder. Foto: IHF, https://www.handballegypt2021.com/en/photos


Sikkert er det, at holdet i morgen ikke kommer til at blive hyldet foran flere tusinde danske fans på Rådhuspladsen.


Læs også: Niklas Landin er vores gardin: -Han er jo fra en anden planet, jubler ekspert


-Nu har jeg prøvet, hvor fedt det er. Jeg vil rigtig gerne have lov til at gøre det igen. Vi må gøre det på bedst mulig vis. Vi har én til gode, slutter han.


Rigtig god fest til de danske håndboldherrer i aften.


Skål!


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER