Ida Hummeluhr

Thomas Mogensen om sine ambitioner med SønderjyskE

Opkøringen er for nyligt startet i SønderjyskE. I den anledning har vi snakket med Thomas Mogensen om hans ambitioner med holdet.


Mogensen tog, for mange håndboldfans, et uventet skifte til SønderjyskE inden denne sæson.


Skiftet kommer ifølge Mogensen selv på baggrund af en alt for lang køretur mellem hans bopæl i Flensborg og klubben i Skjern.


Med andre ord trængte han til at få håndboldlysten tilbage på rette spor.


Læs også: Thomas Mogensen: Det var det, der for alvor dræbte mig ovre i Skjern


Om hans ambitioner med holdet er der ingen tvivl. Se bare hvad han håber på:


“For mit eget vedkommende er det, at jeg stadig har noget at bidrage med, både på banen og udenfor banen. At tage noget ansvar og få tingene til at fungere, både som gruppe på og udenfor banen. For jeg synes, at der er et ligeså stort ansvar udenfor banen, som der er inde på banen”.


For Mogensen er det nemlig en balancegang mellem det sociale på og udenfor banen samt det at turde tage ansvar og stå frem, med det man har at byde på hver især.


“For hvis harmonien er der og fordelingen, rollefordelingen og alle de her ting – konceptet er klart – så tror jeg også, at det smitter af inde på banen, og at man har lettere ved at præstere”.


Netop dét, er noget af det, som Mogensen selv vil fokusere meget på.


“Så jeg glæder mig sindssygt meget til forhåbentligt også at kunne være en af dem, som kan bidrage med de ting og få det til at gå et skridt i den rigtige retning, så man ligesom føler, at man bliver en enhed relativt hurtigt. Så man kan se, at der sgu er noget perspektiv i det her”.


SønderjyskE har allerede spillet de første træningskampe, som du kan læse meget mere om i følgende artikler:


SønderjyskE Herrehåndbold – Skanderborg Håndbold i tal (med alle målscorer)


og


Håndbolden er tilbage! SønderjyskE Herrehåndbold – Ribe-Esbjerg HH i tal


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER