Lasse Dieckmann

BSV tager begge point i tæt opgør mod Ribe-Esbjerg

Det var tæt til det sidste, da Bjerringbro-Silkeborg og Ribe-Esbjerg HH stod overfor hinanden onsdag aften. 


Ribe-Esbjerg HHs cheftræner, Claus Uhrenholt, var inden kampen ude at sige, at kampen mod BSV var en plus kamp, hvor der ikke var de store forventninger om point. Men de blå fra Ribe-Esbjerg kom rigtig tæt på.


Ribe-Esbjerg var fint med fra starten, men efter 10 minutters spil begyndte BSV så småt at trække fra, og de kunne gå til pause med en solid føring på 14-9.


Læs også: Århus fløj: Jeg spekulerer ikke på fremtiden


I 2. halvleg vågnede Ribe-Esbjerg op til dåd, og de begyndte stille og roligt at lukke hullet op til BSV, og da der var spillet 48 minutter kunne Lukas Karlsson udligne til 20-20.


Det var også lige ved stillingen 21-21, men så nettede BSV to gange i træk og gjorde det til 23-21 med fem minutter tilbage på klokken. Men med et minut tilbage fik Ribe-Esbjerg gjort det til 23-22, og så var der lagt op til et nervepirrende sidste minut.


Allan Damgaard fik dog slidt sig til et straffekast som Kristian Klitgaard udnyttede og lukkede kampen.


Topscorer i opgøret blev Lukas Karlsson, der nettede 8 gange. Se statistik for alle spillere HER


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER