Lasse Dieckmann

Aron Kristjansson: TTH må ikke sende raketterne afsted

Det venter en svær opgave, når Aalborg Håndbold i aften skal forsvare førstepladsen i 888-Ligaen. 


Det er sidste sæsons sølvvindere, der vender snuden mod Aalborg i aften. Et hold, der lige nu dyster mod de allerbedste i Champions League, og som ifølge Aalborg-cheftræner, Aron Kristjansson, holdet er højt niveau.


– TTH Holstebro har trods flere skader og et tæt program med mange kampe i Champions League holdt et flot niveau, siger Aron Kristjansson til Aalborg Håndbolds hjemmeside.


Læs også: Uhrenholt: BSV er en plus kamp


Og når man skal forsøge at slå TTH Holstebro, så er der i særdeleshed en ting, der er vigtig. Et par lynhurtige fløjspillere kan koste rigtig mange mål i en skarp kontrafase.


– Vi skal spille koncentreret og sikkert, så vi ikke giver TTH Holstebro mulighederne for at sende raketterne afsted på fløjene i skikkelse af Magnus Bramming og Kasper Kildelund, som er holdets topscorere, siger Aron Kristjansson. 


I lørdags spillede Aalborg Håndbold en ægte gyser, som Buster Juul første afgjorde i de allersidste sekunder. Og sådan kunne kampen i aften også godt udvikle sig.


– Vi skal ramme samme niveau som i lørdags, og jeg forudser igen en tæt kamp, som måske igen først finder sin afgørelse i de sidste minutter.


Aalborg Håndbold indtager lige nu førstepladsen i 888-Ligaen, mens TTH Holstebro ligger på femte pladsen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER