HC Midtjylland-direktør: Planen er, at vi skal op med det samme
HC Midtjylland var i den forgangne sæson at finde i Herreligaen.
Det var derfor første gang siden klubbens konkurs, at de var med i det fornemmeste selskab i Danmark igen.
Det bliver dog ikke til nogen lang tilbagevenden til Herreligaen, da de rykkede ned i 1. division på den direkte nedrykningsplads.
Klubben forventer dog, at være tilbage i Herreligaen med det samme igen.
HCM-direktør, Peter Andersen, siger følgende til Herning Folkeblad:
“Planen er, at vi skal op med det samme, og det tror vi fuldt og fast på. Vi vil lægge på fra sæson til sæson. Man kan selvfølgelig aldrig helt måle den slags, men vi tror på, at vi har et stærkere hold i næste sæson, end vi har i denne sæson.”