Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Simon Pytlick: Det er bare enormt fedt at være håndboldspiller i GOG lige nu

 De forsvarende danske mestre fra GOG er klar til kvartfinalerne i Machineseeker EHF Champions League.


Her til aften tørnede Nicolej Krickaus tropper sammen med ærkerivalerne fra Aalborg Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i returopgøret i 1/8-finalerne i den prominente turnering.


Foran en propfyldt Jyske Bank Arena kunne de gulblusede fynboer kaste sig i armene på hinanden, da haluret lød for sidste gang. GOG’erne vandt nemlig kampen med de overbevisende cifre 32-24 og avancerer dermed til kvartfinalen i turneringen med en samlet sejr på 60-54.


Se kampen i tal herunder:


GOG : Simon Pytlick 8, Emil Madsen 7, Lukas Jørgensen 7, Jerry Tollbring 3, Oskar Rasmussen 3, Henrik Jakobsen 2, Morten Olsen 1, Nicolai Pedersen 1.


Aalborg Håndbold : Felix Claar 6, Victor Kløve 5, Benjamin Jakobsen 4, Mads Hoxer Hangaard 3, Henrik Møllgaard Jensen 2, Sebastian Barthol 2, Buster Juul 1, Marinus Munk 1.


GOG-profilen og kampens topscorer Simon Pytlick var naturligvis et stort smil, da han snakkede med TV3 SPORT efter kampen.


”Det er bare enormt fedt at være håndboldspiller i GOG lige nu. Jeg havde en kæmpe bøn til vores samarbejdspartner nede på Oure, om de ville komme og bakke os op – og det gjorde de i dag. Jeg må bare sige, at de er med til at gøre hallen de der 10-15% ekstra vild… Jeg er bare så glad og stolt af at være en del af det her hold”.


I kvartfinalen skal Simon Pytlick og co. krydse klinger med de dobbelte forsvarende mestre fra spanske FC Barcelona.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER