Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ikast-træner: Vi er vel 99.9 procent sikker på Final4

Håndboldkvinderne fra Ikast Håndbold sikrede sig lørdag aften et godt udgangspunkt for en plads i EHF Final4.


På  udebane tørnede Kasper Christensens tropper sammen med ungarske Siofok KC, da de to mandskaber krydsede klinger i den første kvartfinale i EHF European League.


I Ungarn var midtjyderne det klart bedste mandskab og levede dermed op til den store favoritværdighed. Efter 60 minutters spil havde Ikast Håndbold sikret sig en komfortabel sejr på 20-30 efter en pauseføring på 7-12.


Se kampen i tal herunder:


Siofok : Nikoletta Papp 5, Tamara Mavsar 3, Dejana Milosavljevic 3, Kinga Debreczeni 2, Hawa N´diaye 2, Nelli Such 2, Dounia Abdourahim 1, Blanka Kajdon 1, Alexa Sirian 1.


Ikast Håndbold : Ingvild Bakkerud 8, Sarah Iversen 5, Emma Cecilie Friis 4, Vilde Johansen 3, Stine Skogrand 3, Line Mai Hougaard 2, Cecilie Brandt 2, Emma Lindqvist 2, Julie Scaglione 1.


Med den komfortable sejr står Ikast Håndbold nærmest med mere end et ben i EHF Final4.


”Vi havde snakket om, at fik vi muligheden for at lukke opgøret, ville vi være kyniske og sørge for at vi ville kommet godt herfra. Man ved aldrig, hvad der sker i et returopgør, men det er klart med 10 mål skal vi ikke stå og bilde nogle ind, at det ikke ser godt ud. vi er vel 99.9 procent sikker på Final4 og skal bruge den næste uge til at fortsætte bølgen vi er på nu her. Vi har været rigtig godt tilfredse med vores bounce back efter Viborg med en meget flot kamp mod København.”, sagde Kasper Christensen til klubbens hjemmeside efter kampen.


Returopgøret spilles i IBF Arena på lørdag klokken 20.00.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER