Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Michael Ehrhorn

Rygterne blusser op: Skal Danmark have ny landstræner?

Endnu er der ikke nogen ny aftale på plads med landstræner Jesper Jensen, og parterne er stadig et stykke fra hinanden. Det erkender Dansk Håndbold Forbund, der håber snart at få styr på tingene.


Der har været rigtig mange meninger omkring det faktum, at Jesper Jensen både er landstræner for det danske kvindelandshold og cheftræner for håndboldklubben Team Esbjerg. Faktum er dog, at det er gået helt forrygende.


Ved EM tilbage i november var Danmark et mulehår fra guldmedaljerne, og generelt har landsholdet taget nogle enorme skridt under Jesper Jensens ledelse. Derfor kunne det virkelig lige til højrebenet at forlænge aftalen, det står til at udløbe til sommer.


Det virkede da også til at være det, der var i kortene, men nu kan situationen være ændret. I et interview med TV2 Sport fortæller DHF-sportschef Morten Henriksen, at man endnu ikke har fundet en konstellation, som begge parter er tilfredse med.


Morten Henriksen håber på, at der kan komme styr på en ny aftale snarest, men der kommer alligevel en kryptisk udtalelse:


“Der kan være mange spekulationer. Det synes jeg, vi skal holde til, at når vi har tjek på det, så går vi ud og fortæller, hvem der skal fortsætte som landstræner, eller hvem der skal være ny landstræner,” siger Morten Henriksen til TV2 Sport.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER