Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Mathias Hedegaard stopper i HC Midtjylland

Mathias Hedegaard stopper i HC Midtjylland.


Da vi i efteråret fik muligheden for at tilknytte Mathias Hedegaard, så var vi ikke i tvivl om at det var en mulighed som skulle benytte.


Det aldrig en nem situation at skulle træde ind i en ny trup, og slet ikke midt inde i en sæson, men i Mathias fik vi en dybt professionel spiller, som lynhurtigt tilpassede sig vores spillestil, så han hurtigt kunne komme i aktion.


Selvom vi i klubben har været rigtig glade for Mathias, så har en række forskellige faktorer gjort, at når sæsonen slutter til sommer, så er Mathias og klubben blevet enige om ikke at forlænge aftalen, hvilket betyder han takker af i HC Midtjylland – for den her omgang.


Mathias Hedegaard ser da også tilbage på en god tid i HC Midtjylland, selvom den ikke blev så lang;

-At komme til HC Midtjylland i efteråret var en god mulighed for mig, i den svære situation som jeg pludselig stod i efter Ajax Københavns konkurs.

Selvom det var en lidt hektisk periode, så tog truppen i HC Midtjylland godt i mod mig, og derfor faldt jeg hurtigt til i klubben – Og jeg har nydt at være en del af truppen lige siden, fortæller Mathias og forsætter;


-Resultatmæssigt ville jeg selvfølgelig ønske det var gået bedre. Men det kan vi stadig nå at forbedre, og det vil jeg gøre alt for at hjælpe til med, så jeg kan slutte min tid ordentligt af i HC Midtjylland.


Direktør Peter Andersen har også været glad for at muligheden for at tilknytte Mathias opstod i efteråret;

– I Mathias fik vi en rigtig dygtig spiller ind, som var klar til at træde til med det samme, i en situation hvor Jeppe Krogh var ude med en længere skade. Nu hvor Jeppe er tilbage fra sin skade og vi får tilgang af Søren Tau, så bliver vi godt besat på stregpositionen. Derfor er vi i fællesskab med Mathias, blevet enige om at vi afslutter samarbejdet til sommer.


Vi ønsker Mathias Hedegaard alt mulig held og lykke videre i karrieren og takker ham for hans indsats i den røde trøje – og så glæder vi os til at slutte samarbejdet ordentligt af med en masse sejre i fællesskab her i foråret.


Pressemeddelelse fra HC Midtjylland


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER