Michael Ehrhorn

Den franske superstjerne er tvivlsom mod Danmark

Det er ikke sikkert, at Nikola Karabatic kommer til at spille VM-finale mod Danmark. Selv føler han sig ikke på 100 procent dagen før finalen.


Danmark og Frankrig står overfor hinanden i en ny kæmpe finale, når Danmark søndag spiller sin tredje VM-finale i træk. Det bliver rigtig svært mod de franske stjerner, for det plejer det at være. Hver eneste gang faktisk.


Frankrig kan dog risikere at være voldsomt svækket til finalen. Nikola Karabatic har døjet med en skade under VM, der har holdt ham ude af flere kampe, og i semifinalen mod Sverige var han også ude.


Nu er det store spørgsmål, om han skal spille finale mod de rød/hvide:


“Lige nu har vi lørdag, og nej, jeg er ikke på hundrede procent lige nu. Men jeg håber, at jeg er klar i morgen (søndag, red.),” siger Nikola Karabatic til TV2 Sport.


Direkte adspurgt, om han tror, at han når at blive klar er svaret, at “det er der ingen, der ved.”


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER