Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Én og verdens bedste scorer top: - Han er overlegen, mener ekspert

Ekspert Lars Rasmussen deler karakterer til de danske spillere ovenpå sejren over Tunesien, der giver Danmark maksimumpoint med over i mellemrunden.


Danmark vs. Tunesien: 33-21 (19-14)


Stillinger undervejs: 1-4, 2-5, 4-5, 5-6, 8-5, 11-8, 13-10, 17-13, (19-14), 22-16, 25-17, 27-19, (33-21)


Karakterer:


12 – Niklas Landin: Landskamp nummer 250 (!): Frem-ragende! Han fik den tunesiske skytte til at skyde en god meter helt ved siden af mål i første halvleg: Men ad alt for mange omgange var han ganske enkelt prisgivet blandt stængerne, fordi det danske forsvar stod for fladt. Det gav for mange 120 procents chancer til tuneserne særligt i første halvleg, og her kunne Landin bare tage pænt imod. Bare syv mål tillod han i første halvleg.


10 – Simon Pytlick: Det er en spillerprofil, jeg bare nyder at se på en håndboldbane. Det kan godt være, han laver sine fejl i ny og næ, men han får lang snor, og det er her, han trives: Han har aldrig skånet sig selv, og det gør han hverken i den ene eller anden ende. Det er glædeligt at se særligt forsvarsmæssigt, hvor han ikke er bange for at tage tæskene.


10 – Mikkel Hansen: Startede i en sprængfarlig bagkæde med Gidsel og Pytlick: Uha, uha: Teknisk perfektion: Der findes ikke mange håndboldguder som ham, når han spiller på top. Dirigerede det danske spil super. Han ser muligheder i selv de mindste huller og med lukkede øjne kan han få øjne på sine medspillere. Dét er en stor kvalitet, og så brænder han altså sjældent på sine chancer. Assiststpillet er helt for sig. Brænder et straffekast.


10 – Nikolaj Jacobsen: Spillede ikke lige så bredt, som han plejer: Han ville have stambesætningen til at spille sig helt ud, og det gjorde de også: Det var ikke en kamp til perfektion som de første to kampe: Men det var tiltrængt modstand, som han og Danmark fik her til aften. Fik stabiliseret sit forsvar klart bedre i anden halvleg end første. Første store og alvorlige udfordring indtil videre under dette VM: Og hvis man tager de lyse rød-hvide-briller på, så var det nok meget godt set på bundlinjen. Danmark har vadet igennem de første to kampe, men nu var det også tid til noget udfordring. Javel, hans tropper vandt som forventet, men det bedste var næsten, at udfordringen var stor; for det kommer der rigeligt af i den kommende mellemrunde.


7 – Mathias Gidsel: Aaargghh: Det var ikke Gidsel-klasse, som vi har set det de seneste 300 landskampe i træk. Han kom ned på jorden mod et godt forberedt tunesisk landshold og især keeper, som havde forberedt sig godt på Gidsels skudvarianter: Han skulle bruge otte skud på at lave fire mål i første halvleg: Det var store afbrændere, han præsterede i første omgang, og det frustrerede ham tydeligt. Han steppede gevaldigt op i anden halvleg, hvor han bankede danskernes første to mål ind. Var også for udfordret defensivt. Blev kåret som kampens spiller for tredje gang i det indledende gruppespil.


7 – Mads Mensah: Danmarks førsteudskifter nummer ét: Han er klar uanset, hvad der byder ham, og det trygge for landstræneren er, at han kan sættes på banen, uanset hvad der er sket og sker.


7 – Magnus Saugstrup: Starten var en smule sløv: Han fik dog flyttet fødderne noget mere og bedre, som særligt første halvleg skred frem, og det klædte den danske defensiv, som havde store problemer med den tunesiske playmaker. Han stod alt for spredt til sine holdkammerater, og det skabte alt for gunstige muligheder.


7 – Johan Hansen: Blev fra start beordret ud på højre fløj, og det behagede ham ganske glimrende. Det er dejligt at se, at han kan forvalte tilliden til selvtillid og mål på de chancer, han får. Han har et glimrende svæv, der giver ham store muligheder i afslutningsmulighederne.


7 – Magnus Landin: Fik anden halvleg og ragede en klodset udvisning til sig, som han sagtens kunne undvære. Han er ikke så sikker fra fløjen, som kollega Jakobsen.


7 – Michael Damgaard: Første VM-minutter siden 2017: Han blev budt velkommen i sin første slutrunde siden 2020 efter 42 minutter: Kom på måltavlen efter 46 minutter, og det bragte stor glæde i Malmø.


4 – Simon Hald: Han blev sat noget så kraftigt af de tunesiske bagspillere, så det drev landstræneren til vanvid: Det fik han nok af at se på, og det fik Hald da også at vide. Gjorde sit bedste for at stabilisere den danske defensiv.


UB – Kevin Møller: Ikke nok aktioner til bedømmelse.

UB – Jacob Holm: Ikke nok aktioner til bedømmelse.

UB – Mads Hoxer: Ikke nok aktioner til bedømmelse.

UB – Hans Lindberg: Ikke nok aktioner til bedømmelse.

UB – Lasse Møller: Ikke nok aktioner til bedømmelse.

UB – Lukas Jørgensen:


Oversiddere: Rasmus Lauge og Henrik Møllgaard


Det indledende gruppespil:


Danmark vs. Tunesien: 33-21

Danmark vs. Bahrain: 36-21

Danmark vs. Belgien: 43-28


Mellemrunden:


Danmark: Kamp torsdag den 19. januar

Danmark: Kamp lørdag den 21. januar

Danmark: Kamp mandag den 23. januar


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER