Nikolaj Jensen

Nederlag gjorde ondt på Melissa Petrén på flere måder

Sidste uges nederlag til København Håndbold var især målt på forsvarspræstationen et skridt i den rigtige retning for det nye Viborg-hold, mener bagspiller Melissa Petrén.


FREDERIKSBERG (FREDERIKSBERG-HALLEN, HBOLD.DK): Hovederne var godt bukkede også stemningen ret så skuffet, da Viborg-spillerne skulle forsøge at sætte nord på 26-25-nederlaget til København Håndbold.


Særligt ondt gjorde det på Melissa Petrén, der op til denne sæson kom fra netop København Håndbold:


– Man vil jo aldrig tabe nogle kampe, om det så er til sit tidligere hold eller ej. Vi er virkelig skuffede, siger Melissa Petrén til HBOLD.dk.


– I er mange nye spillere – var det her et skridt i den rigtige retning?


– I forsvaret, ja, tog vi et skridt i den rigtige retning. Men vi brænder for meget. Nu handler det for os om at komme videre. Vi skal blive bedre og bedre i løbet af sæsonen, så det skal nok komme.


– Vi vidste fra start, at det ville blive en tæt kamp. Jeg synes, vi har spillet godt i starten, men det blev en fysisk kamp med to gode målmænd med lidt for mange brændte skud. Dét skal vi se på.


– Gør det så ekstra ondt at tabe med ét mål efter at have smidt bolden væk i det sidste angreb?


– Ja, selvfølgelig vil man gerne have haft et point eller vinde sådan en kamp … Vi laver en uheldig fejlaflevering, og vi har chancen til sidst. Sådan er håndbold engang imellem. Vi skal ikke grave os så dybt ned i det her, nu vi skal videre.


– Jeg er glad for at være i Viborg. Det tager tid at finde sin plads og rolle, men jeg tager én kamp ad gangen. Det skal nok komme for hele holdet og for mig også, slutter Melissa Petrén.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER