Line

Skanderborg Aarhus starter deres europæiske eventyr i Sverige mod IFK Kristianstad

  Der venter SAH-truppen to svære kvalifikationskampe til EHF European League mod stærke IFK Kristianstad. De svenske modstandere klarede sig rigtig godt i sidste sæson, og i år er der ikke lavere forventninger til, hvad de kan præstere. 


 


Pressemeddelelse Skanderborg Aarhus Håndbold


 


  “Kristianstad er virkelig dygtige, især på venstre fløj med Emil Örfors og Markus Olsson på venstre back. Det er vel et af de hold, som aspirerer til det svenske mesterskab i år sammen med Sävehof. Det er i hvert tilfælde de to hold, man i Sverige har udråbt til at være favoritter. Og så er Kristianstad en rigtig håndboldby. Det er en fantastisk arena, de har herovre. Jeg tror, det bliver en meget fed kulisse på tirsdag” fortsætter Nick Rasmussen.


 


IFK Kristianstad har en spillestil, som ikke ligger langt fra det, truppen kender fra den danske liga.


 


“Jeg tror, det er en meget 50/50 kamp. Det er et typisk skandinavisk hold, som opererer ud fra et klassisk 6-0 forsvar. Selvfølgelig er der nogle andre strukturer på sådan et hold, men det minder meget om det, vi møder til dagligt. Selvfølgelig har de nogle andre spilletyper, men det er klart, at vi skal bruge tid på Markus Olsson, som også har været landsholdsspiller. Han er mest kendt i Danmark for sine år som klassespiller i Skjern.”


 


For SAH handler den første kvalifikationskamp i Kristianstad om at skabe det bedste udgangspunkt til returkampen i Ceres Arena den 4. oktober.


 


“Man kan sige, at de her kval-kampe er lidt specielle forstået på den måde, at hvis vi slipper derfra med et nederlag på nogle få mål, ville det ikke være en katastrofe, fordi der er en returkamp i Ceres Arena. Men jeg tænker, at nogle af de ting, som vi har arbejdet med på det sidste, er noget af det, der er koordinatpunktet for at få point. Det er ting såsom virkelig at få struktureret vores forsvar og få noget disciplin ind i vores spil, og så være lidt dygtigere imellem felterne.”


Internationale kampe skaber ikke kun udvikling af spillerne inde på banen, det giver også noget helt andet uden for banen.


“I forbindelse med denne kamp skal vi være intensivt sammen i 48 timer, og det skulle gerne være med til at være relationsskabende. Det er lidt en mini-træningslejr, hver gang man er af sted på sådan en tur. Så håber jeg for klubbens kommercielle del, , at vores partnere synes det er interessant, hvis vi kan kvalificere os til gruppespillet. Så kommer man mere ud over rampen udover at være del af det østjyske og danske håndboldfællesskab.”


 


Kampen spilles tirsdag kl 18.45


 


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER