Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Rygte: Flensburg-Handewitt styrker truppen med dansk og hollandsk landsholdsspiller

Det tyske storhold SG Flensburg-Handewitt styrker truppen.


Ifølge oplysninger fra det tyske medie shz.de skifter den hollandske landsholdsprofil Kay Smits til den nordtyske klub næste sommer, og i sommeren 2024 drager den danske landsholdsback Niclas Kirkeløkke ligeledes til SG Flensburg-Handewitt ifølge mediet.


Kay Smits har siden 2020 tørnet ud for SC Magdeburg, som han i den forgange sæson sikrede sig det tyske mesterskab med. Den 25-årige hollænder har tidligere optrådt i den danske liga, hvor han spillede for TTH Holstebro.


27-årige Niclas Kirkeløkke spiller til daglig for den tyske Bundesligaklub Rhein-Neckar Löwen, hvor han har slået sine folder siden sommeren 2019.


Den 195 centimeter høje højre back har 53 A-landskampe på CV’et og står noteret for 99 fuldtræffere. Niclas Kirkeløkke var en del af den danske trup, som i januar i år vandt EM-bronze i Ungarn og Slovakiet.


Læs meget mere om Niclas Kirkeløkke HER


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER