Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Nick Rasmussen sætter ord på endnu en testsejr

Håndboldherrerne fra Skanderborg Aarhus Håndbold sikrede sig fredag eftermiddag deres anden testsejr.


Østjydernes første sejr fandt sted i sidste uge, hvor Lemvig-Thyborøn Håndbold blev besejret med 29-28.


Se den kamp i tal HER


I går var Nick Rasmussens tropper i aktion igen, da de krydsede klinger med ligakonkurrenterne fra Ribe-Esbjerg HH.


I Egelund Idrætscenter i Malling vandt Skanderborg Aarhus Håndbold med sikre 33-28 efter en pauseføring på 18-12.


“Jeg er meget tilfreds med vores defensiv, begge vores målmænd står rigtig godt i dag. Der er meget snert i vores angrebsspil, og så synes jeg egentlig, at vores midterforsvar fungerede rigtig godt i 40 minutter af kampen. Nogle af de ting, vi har arbejdet med til træning, både defensivt og angrebsmæssigt, fungerer i dag”, sagde Nick Rasmussen til klubbens hjemmeside efter opgøret.


Nick Rasmussen og co. skal i aktion igen på onsdag, hvor de på hjemmebane krydser klinger med det tyske mesterhold SC Magdeburg. Opgøret fløjtes i gang klokken 18.30 i Fælleden.


Få overblikket over Skanderborg Aarhus Håndbolds træningskampe herunder:



  • 29. juli klokken 14.00: Skanderborg Aarhus Håndbold – Lemvig-Thyborøn Håndbold i Tarm Idrætscenter 29-28

  • 5. august klokken 13.00: Skanderborg Aarhus Håndbold – Ribe-Esbjerg HH i Egelund Idrætscenter 33-28

  • 10. august klokken 18.30: Skanderborg Aarhus Håndbold – SC Magdeburg i Fælleden

  • 14. august klokken 15.00: Skanderborg Aarhus Håndbold – SG Flensburg-Handewitt i Ceres Arena

  • 18. august (tidspunkt ukendt): Skanderborg Aarhus Håndbold – Bjerringbro-Silkeborg Håndbold i Mårslet Hallen


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER