Mads O. Madsen

Team Sydhavsøerne forlænger med ung højre fløj


3 år mere med Oskar på hjemmebanen


















Den hurtige og arbejdsomme venstrehåndede højre fløj Oskar Hare har sat sin signatur på en 3-årig aftale. Dermed bliver der i Maribohallen udsigt til mange flere spurter op langs sidelinjen samt indspring fra hjørnet med scoring til følge fra den lille tekniker.


Oskar hører til blandt de hårdest arbejdende i truppen, og det vil inden længe garanteret lønne sig i form af spilletid og en rolle på 1. holdet.


I den kommende sæson vil Oskar være en endnu mere integreret del af truppen og deltage i alle træningerne og det bliver spændende at følge udviklingen.


Om den nye aftale udtaler Oskar:


´Jeg er utrolig glad for, at jeg har lavet denne kontrakt med TSØ, som har været min ambition i flere år. Jeg glæder mig meget til at kunne være en fast del af truppen og deltage i alle træninger.


Med det høje niveau som der er i truppen, tror jeg på, at jeg kan udvikle mig meget på alle parametre. Jeg vil gøre alt for at bidrage til et stærkt træningsmiljø, som gerne skal løfte os et stykke mere i den kommende sæson.´


Den kommende tid står den for Oskar og flere af de andre “drenge” på eksamener, når ungdomsuddannelsen skal færdiggøres. Så der kan passende skrives både et held og lykke og et tillykke.


Oskar fortsætter sin håndboldkarriere bakket op af Cocotten som spillersponsor


Pressemeddelelse fra Team Sydhavsøerne:

















Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER