Nico Gam

Kasper Christensen: Odense var skarpere, da det gjaldt

Herning-Ikast Håndbold stødte lørdag eftermiddag sammen med Odense Håndbold i den tredje og afgørende semifinale i kvindernes liga. Her var det de orangeklædte, som var skarpest og kunne række armene i vejret ved slutfløjt.


Efter to klare sejre i de første to semifinaler til henholdsvis Herning-Ikast Håndbold og Odense Håndbold var der lagt op til den drabelig duel om finalepladsen i den altafgørende semifinale i Odense. Et kvarter i første halvleg blev dog altafgørende for kampens resultat, da stillingen gik fra 8-6 til 9-16, hvor især Odense-keeper Althea Reinhardt lukkede ned i målet.Odense Håndbold – Herning-Ikast Håndbold i tal


Cheftræner for Herning-Ikast Håndbold, Kasper Christensen, erkender at Odense var det skarpeste hold på dagen.


“Odense var skarpere da det gjaldt, og på en dag, hvor vi selv var et stykke fra vores topniveau, så må vi bare ønske Odense tillykke med finalepladsen, og nu se frem mod bronzekampene mod Viborg HK”, siger han til klubbens hjemmeside.


Herning-Ikast skal allerede i kamp igen på tirsdag, hvor den første kamp om bronzemedaljerne mod Viborg HK spilles i IBF Arena i Ikast, alt imens Odense Håndbold skal op imod Team Esbjerg i DM-finalens første kamp.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER