Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Anders Friis stopper i Herning-Ikast Håndbold efter indeværende sæson

Efter tre sæsoner som assistenttræner i Herning-Ikast Håndbold, så bliver den nuværende sæson den foreløbigt sidste for Anders Friis i klubben.


Anders Friis startede som assistenttræner for Mathias Madsen, og da han forlod posten som cheftræner i sommeren 2020, fortsatte Anders i sin position, nu under Kasper Christensen. Egentlig har Anders kontrakt med Herning-Ikast en sæson mere, men han har, efter eget ønske, fået ophævet kontrakten et år før tid, men, forsikrer han, det sker helt uden dramatik.


”Jeg har været rigtig glad for mine år i klubben, som har været lærerige og særdeles spændende, og hvor jeg har fået lov til at arbejde sammen med dygtige trænere og spillere, som har givet nogle fede oplevelser. Det har også været en speciel tid på grund af hele Corona-situationen, men jeg synes vi er kommet godt igennem den del også”, siger Anders Friis, der roser ledelsen i klubben for, at være imødekommende i forhold til hans stop et år før tid.


”Jeg har fået en anden mulighed, som både ligger tættere på min bopæl, og som samtidig er et godt match i forhold til, hvor jeg er i livet, blandt andet med børn. Jeg kunne mærke det føltes rigtigt, og derfor tog jeg en snak med Daniel Grønhøj, om vi kunne finde en løsning. Det har været en rigtig god dialog, og han har været imødekommende over for min situation, hvilket jeg er rigtig glad for”


Direktør i Herning-Ikast Håndbold, Daniel Grønhøj, kommer, som resten af klubben, til at savne Anders, og sender ham afsted mod nye mål med de bedste anbefalinger og et håb om, at se ham i klubben igen en anden gang.


”Anders har til sommer været her i 3 år, og har fået ny spændende mulighed som han ønskede at gå med, da den passede rigtig godt ind i hans private liv, med en hel del mindre rejseaktivitet. Jeg kan ikke rose Anders nok, en fantastisk person for holdet, for klubben og for spillerne. Han tænker på alle andre, før han tænker på sig selv, og man får så meget igen fra ham. Nu skal han ud og stå på egne ben i et ungdomssetup, som jeg er sikker på, han også vil være fantastisk til. Jeg ved jeg snakker for alle i Herning-Ikast Håndbold, når jeg siger at vi virkelig kommer til at savne Anders og hans daglige gang i klubben, og forhåbentlig ser vi ham igen en dag i Herning-Ikast Håndbold”.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER