Nikolaj Jensen

EMs første sensation: Montenegro tyrer Slovenien ud efter dramatisk affære

Der var drama for alle pengene, da Montenegro stod for EM-slutrundens første og største sensation indtil videre, da Balkan-landet smed Slovenien helt ud med en sejr på 33-32.


Med en sejr på mindst mulig margin kunne de montenegrinske spillere skrige jublen ud, da de 60 minutter var færdigspillet, og de kunne skæve op på måltavlen:


Jo, den var god nok! EM-semifinalisterne fra 2020 var netop lige besejret efter en brandkamp af det montenegrinske hold, hvor især keeper Bozidar Simic lukkede af i de afgørende og mest nervepirrende øjeblikke.


Dermed er Montenegro klar til mellemrunden, sammen med Danmark, for første gang nogensinde i landets historie.


Danmark og Nordmakedonien lukker og slukker Gruppe A, når de to mødes i den sidste puljekamp med kampstart klokken 20.30. Uanset udfaldet af kampen så er de danske verdensmestre klar til mellemrunden med de to maksimumpoint.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER