Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skive-assistent: Det har vist sig, at vi kan være med mod alle, når vi spiller vores topniveau

Håndboldherrerne fra Skive fH hentede i weekenden deres tredje ligasejr i indeværende sæson.


På hjemmebane tørnede Arne Damgaards tropper sammen med lokalrivalerne fra TTH Holstebro, da de to mandskaber stødte sammen i Herrehåndboldligaen.


I Interfjord Arena i Skive vandt værterne opgøret med 32-29.


Se kampen i tal HER


Ligaoprykkerne kravler med sejren op over nedrykningsstregen og holdet har vist, at man ikke skal undervurdere skibonitterne.


”Sæsonen har overrasket mig meget. I bund og grund gik vi ind i opstarten med tanken om, at vi kun kunne spille med mod TMS, Nordsjælland og Lemvig, og så bruge de resterende opgør på at øve os til de kampe. Men det har vist sig, at vi kan være med mod alle, når vi spiller vores topniveau. Så var det jo også forløsende, at marginalerne for en gangs skyld trækker i vores retning. For det var også marginalerne, ligesom det også var hjemme mod TMS og Skjern, hvor det ikke lykkedes os at hente point.”, siger Skive-assistenten Peter Schilling til klubbens hjemmeside.


Skive fH skal i aktion igen i morgen, hvor de på udebane krydser klinger med Ribe-Esbjerg HH.


Se stillingen i Herrehåndboldligaen herunder:




# HOLD KAMPE POINT
1 Aalborg 11 22
2 Mors-Thy 11 16
3 Fredericia 11 15
4 Bjerringbro/Silkeborg 11 15
5 Ribe-Esbjerg 11 14
6 GOG 11 12
7 Skjern 11 11
8 TTH 11 9
9 TMS Ringsted 11 8
10 Skanderborg Aarhus 11 8
11 Nordsjælland 11 8
12 SønderjyskE 11 7
13 Lemvig-Thyborøn 11 6
14 KIF Kolding 11 3


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER