Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Stor profil forlænger aftalen med Aarhus United

Hun er nummer to på topscorerlisten, den næstmest scorende på straffekast og ligeledes næstbedst af alle på listen over assist i Bambusaligaen. Med andre ord er Mathilde Neesgaard en spiller af en hel særlig kaliber på statistikkerne.


Samtidig er Mathilde Neessgaard en holdspiller, der brænder igennem både på og uden for banen. Og det gør hun også de næste tre år i den scubablå Aarhus United-trøje.


Vi går all-in sammen med Mathilde Neesgaard, og laver en historisk tre-årig aftale, som vi kun har gjort en gang tidligere i Aarhus United. Mathilde går mod sin primetime som håndboldspiller, og vi mener faktisk, at hun i den næste periode sagtens kan gå hen og blive landsholdsaktuel,” siger Mads H. Winther, adm. direktør i Aarhus United.


28-årige Mathilde Neesgaard kom til Aarhus United i 11. time i sommeren 2019, som lidt af en back-up spiller, og hun har i sine to år i klubben markeret sig som en af ligaens absolutte profiler og en virkelig topspiller. Derfor er klubben også særdeles tilfreds med, at Neesgaard nu er i Aarhus United frem til sommeren 2025.


“Mathilde har bare rigtig meget Aarhus United-DNA, og vi er glade og stolte over, at Nees har det på samme måde, og at hun vil være med i den fortsatte udvikling af Aarhus United,” siger Mads H. Winther.


“Jeg stortrives i Aarhus United, og jeg har ikke været i tvivl om, at jeg gerne ville lave en længerevarende aftale, og tage min del af ansvaret i at bygge videre på noget godt. Jeg nyder tilliden jeg får, og ser frem til yderligere udvikling af både mig som spiller og Aarhus United som klub, udtaler Mathilde Neesgaard.


For cheftræner Heine Eriksen har det stor betydning at en nøglespiller som Neesgaard forlænger med et treårigt perspektiv.


”Neesgaard har udviklet sig meget fornemt i sin tid i Aarhus United, og hun har kæmpe værdi for såvel holdet, organisationen og baglandet. Nu har vi, Aarhus United og Mathilde, heldigvis treår mere til i fællesskab at indfri nye mål,siger Heine Eriksen.


Aarhus United er med en længere forlængelse af Mathilde Neesgaard og June Bøttger godt i gang med at sammensætte fremtidens Aarhus United hold. Stay tuned.


Pressemeddelelse fra Aarhus United


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER