Mads O. Madsen

Ribe-Esbjerg HH præsenterer deres nye cheftræner

Anders Thomsen er ansat som cheftræner i Ribe-Esbjerg HH- REHH har konturerne på plads for 2022-24


Ribe-Esbjerg HH har indgået aftale med Anders Thomsen om, at han fra den 01-12-2021 er ansat som cheftræner.


Den tidligere cheftræner Kristian Kristensen opsagde stillingen den 18. november d.å.– og der er indgået en aftale mellem REHH og Kristian om fratrædelsesvilkårene.


Anders Thomsen har i denne sæson kombineret en deltidsstilling som sports- og uddannelseskoordinator i Kolding Talent med posten som assistenttræner for Kristian Kristensen. Aftalen med Ribe-Esbjerg HH indebærer, at Anders Thomsen skifter jobbet i Kolding ud med en fuldtidsansættelse i Ribe-Esbjerg HH:


”Jeg havde glædet mig til et mere langsigtet samarbejde med Kristian – men er også klar til at sige ja tak til cheftrænerjobbet, når Kristian nu har sagt fra. Jeg ser frem til de nye arbejdsmæssige udfordringer og kommer til at arbejde målrettet for, at vi sammen forløser potentialet i REHH”.


I REHH har vi med Anders Thomsen fået en erfaren, kompetent og engageret kapacitet, der nu får mulighed for at løfte de ambitioner, REHH fortsat har for fast forankring i slutspillet.


Bestyrelsen kan samtidig melde ud, at der er lagt et solidt forankret budget frem til 2024 – hvor der bl.a. bliver plads til en styrkelse af den sportslige ledelse og spillerbudgettet. Blikket er derfor nu rettet mod en leder, der kan være med til at styrke den sportslige ledelse – og en fortsat kompetent spillertrup i de næste sæsoner.


Pressemeddelelse fra Ribe-Esbjerg HH:


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER