Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ida Hummeluhr

Morten Olsen til HBOLD efter uafgjort i Aalborg: "Det er sgu meget godt gået"

GOG fik kæmpet sig tilbage i kampen mod Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag. Efter det uafgjorte resultat på 30-30 fik vi hos HBOLD en snak med GOG-profilen Morten Olsen.


Det var en lettet Morten Olsen, der denne lørdag eftermiddag mødte pressen og fansene, efter en spændende afslutning på kampen mellem Aalborg og GOG.


Kampen, som Aalborg førte klart det meste af vejen, endte 30-30, efter en Aalborg-scoring i de sidste sekunder. Morten Olsen er overordnet set tilfreds med det ene point, og siger følgende til HBOLD:


Sådan som kampen forløber sig, så er vi glade for det ene point. Vi halter bagud mere eller mindre 50 minutter af kampen. Til sidst spiller vi rigtig flot, kommer tilbage og får et fint point“.


Men hvad er det egentligt, der sker i slutningen af kampen, da GOG får grebet om Aalborg? Det svarede playmakeren os på:


Vi får scoret på alle, eller stort set alle, vores afslutninger her til sidst. Vi får også nogle redninger, og det giver et momentum og en tro på, at vi godt kan nå tilbage. Til sidst var vi så alligevel tæt på at slippe afsted med to point, og det havde vi været endnu bedre tilfredse med“.


Selvom Morten Olsen i starten siger, at han er glad for det ene point, betyder det så, at han lige frem er tilfreds med det?


Kampen taget i betragtning, er vi glade for det ene point. Vi var bag ud med 6 mål her i Aalborg – og det er sgu meget godt gået, at vi kommer tilbage. Det giver selvfølgelig også en tro på, at vi i næste kamp mod Aalborg, på hjemmebane, kan tage to point,” siger den tidligere landsholdsspiller og verdensmester.


Med det ene point er GOG fortsat fire point foran Aalborg i tabellen. Dermed kan GOG nu fortsat afgøre gruppespillet selv, og har ingen andres skæbne i hånden, lige som Aalborg blandt andre har.


Vi har ikke tabt endnu, så vi har gode chancer. Vi har spillet, synes jeg, fornuftigt stabilt gennem hele sæsonen, og har vundet forholdsvis sikkert i de fleste kampe. Så jeg ser selvfølgelig gode muligheder for, at vi kan blive deroppe – og det håber jeg også, at vi kommer til,” siger slutteligt Morten Olsen om GOGs chancer for at vinde gruppespillet.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER