Ida Hummeluhr

Flensburg-bagspiller får tilbageslag: Må sidde over i flere uger

SG Flensburg-Handewitts Franz Semper fik for få uger siden comeback efter at have siddet ude i 10 måneder ovenpå en korsbåndsskade. Nu er han ude igen.


Sidste sommer skiftede Franz Semper Leipzig ud med Flensburg.


Det blev dog knap til en halv sæson, før han måtte se sig ude med en korsbåndsskade.


For et par uger siden fik den tyske højreback dog sit comeback efter skaden, som har holdt ham ude.


Her kom han flyvende tilbage og brillerede med flotte mål og gode assists, men glæden var kortvarig.


For en uge siden oplevede Semper nemlig en lignende situation, som da han blev korsbåndsskadet.


I en duel mod en HC Erlangen-spiller bragede Semper nemlig det “dårlige” knæ ind i en modspiller, og det har nu vist sig at være et delvist overrevet korsbånd.


Det betyder, at den 24-årige profil nu må sidde ude i et stykke tid endnu, sådan lyder det fra SG Flensburg-Handewitt.


Klubben rapporterer om en genoptræningsfase på flere uger, men hvor længe det konkret er, melder historien ikke noget om.


SG-direktør Dierk Schmäschke, siger følgende om nyheden til klubbens hjemmeside:


Vi støtter alle Franz, og ønsker ham en hurtig bedring. Han kom utrolig godt tilbage. Vores hold er stærkt nok til at klare denne periode med manglende spillere. Derfor giver vi allesammen alt. Vi arbejder på højtryk på at aflaste holdet“.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER