Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ida Hummeluhr

Interview med Aaron Mensing: Sådan går det i Flensburg

Aaron Mensing flyttede frem mod den nye sæson fra Danmark til Tyskland. I den forbindelse har vi fået en snak med profilen om, hvordan starten har været.


SG Flensburg-Handewitt hentede frem mod den nye sæson Aaron Mensing i TTH Holstebro. Her nåede backen blot at spille en enkelt sæson, før han blev hentet til den tyske vicemesterklub, som erstatning for en skadet Lasse Møller.


I sidste uge var vi en tur i FLENS-ARENA, hvor vi snakkede med netop Aaron Mensing om skiftet. For hvordan går det egentligt sydpå?


Godt! Det er jo lidt specielt, nu hvor vi har så mange skader, at jeg spiller fuldtid – hvor jeg måske var tiltænkt en lidt mere stille og rolig opstart, for at komme lidt ind i det. Nu er det på den hårde måde, men det er ikke noget, jeg klager over. Jeg må tage det, som det er. Så ja, alt i alt godt,” sagde Mensing med et smil.


Spilletid har der netop været meget af for den 23-årige bagspiller. Han har således roteret mellem venstrebacken og højrebacken, da holdet er hårdt ramt af skader.


Det betyder, at Mensing stort set har spillet 60 minutter i alle fire kampe ind til videre. Om den rolle siger han selv følgende til HBOLD:


Ja, det havde jeg nok ikke lige regnet med, at jeg skulle. Jeg troede også, at jeg ville komme lidt mere stille og roligt ind i det. Men at det er sådan lige nu, det klager jeg som sagt ikke over. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi har nogle spillere skadet. Jeg tror, at vi ville være et bedre håndboldhold, hvis vi havde flere spillere tilbage, men det har vi ikke lige nu, så det må vi arbejde ud fra“.


Hvornår Mensing får selskab i bagkæden af de skadede spillere er endnu ikke sikkert. Foreløbigt må han “nøjes” med Mads Mensah, Jim Gottfridsson og et par ungdomsspillere.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER