Zelia Elvira Hedemand

Montenegrinsk profils sæson er ovre

Montenegro må eftersigende undvære Djurdjina Jauković ved til det forestående VM i Spanien. Venstrebacken har eftersigende pådraget sig en korsbåndsskade.


Franske Brest Bretagne Handballs overlegne sejr over Mérignac Handball på 33-24 onsdag blev skæmmet af en grim skade til en af klubbens største profiler, den montenegrinske landsholdsstjerne Djurdjina Jauković.


Montenegrinske medier skriver fredag, at en MR-scanning torsdag bekræftede, at Jauković har pådraget sig en korsbåndsskade og med størst sandsynlighed har spillet sin sidste kamp denne sæson.


Ifølge montenegrinske medier skal den 24-årige venstreback opereres i Danmark.


Brest Bretagne tager lørdag imod danske Team Esbjerg i anden runde af gruppespillet i Champions League. I deres første kamp mod Rostov-Don tabte de franske mestre 24-26, og her blev Jauković klubbens topscorer med sine 6 mål.


Djurdjina Jauković er desuden en central del af det montenegrinske landshold, hvor hun på 80 landskampe har scoret 278 mål.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER