Michael Ehrhorn

Fransk stjerne overrasker og skifter til Japan

Den franske stjernespiller Luc Abalo skifter igen overraskende destination. Efter et norsk eventyr i Elverum vil han nemlig prøve kræfter med japansk håndbold, og en aftale er nu faldet på plads.


Den franske stjerne Luc Abalo tog fusen på de fleste ved sit seneste klubskifte, hvor han tog turen til Norge og Elverum.


Her har den 37-årige franskmand bevist, at han er alt andet end færdig, og i sommer var han også med til at vinde OL med Frankrig efter finalesejr over Danmark.


Nu overrasker Abalo så igen med et nyt klubskifte. Han skal nemlig til Zeekstar Tokyo i japansk håndbold:


“Jeg er virkelig glad for, at det her sker. I begyndelsen virkede det ikke som et oplagt skifte. Jeg opholdt mig i den olympiske by, og det var svært at forestille sig at spille frit i Japan. Det bliver en helt anderledes oplevelse end noget andet, jeg har oplevet,” siger Luc Abalo til L’Equipe.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER