Michael Ehrhorn

Landin: Jeg er meget lettet

Danmark er klar til semifinalen ved OL i herrehåndbold, efter at Norge blev besejret overbevisende tirsdag. Det efter en tid med stort pres på de danske spillere, og det var da også lettelsen, der fyldte mest hos Niklas Landin efter kampen.


Danmark skal spille om medaljer ved OL i Tokyo. Det står klart efter tirsdagens flotte sejr over Norge, og nu venter Spanien i semifinalen.


Efter kampen var der behersket dansk jubel, men tilfredsheden var stor.


Blandt andet hos Niklas Landin:


“Jeg er rigtig lettet over, at vi igen står her og spiller med, hvor det er sjovt. En OL-semifinale er ingen selvfølge, så jeg står egentlig bare og nyder det lige nu,” siger Niklas Landin til DR.


Nu kan han se frem mod en spændende semifinale mod Spanien:


“Vi vil gerne mere, og nu står vi i en semifinale mod Spanien. Det bliver igen en uhyre spændende kamp, og det er jo ikke så længe siden, vi har mødt dem,” understreger Landin.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER