Mads O. Madsen

Sebastian Skube: Det bliver en ny tid for BSH

Sebastian Skube har de sidste 7 år været en stor profil i dansk håndbold, hvor han har spillet for Bjerringbro-Silkeborg.


Den slovenske playmakerprofil siger dog farvel til dansk håndbold i den nye sæson, da han drager mod fransk håndbold.


Han skal her tørne ud for Chambery, som til dagligt spiller i den bedste franske række.


Sebastian Skube er dog ikke den eneste, som er fortid hos BSH op til den nye sæson.


Læs også: Det store transferoverblik: Herreligaen 2021-2022


De siger nemlig farvel til Kasper Larsen, Klaus Thomsen, August Pedersen, Mads Øris Nielsen og Jesper Nøddesbo. Derudover siger de også farvel til cheftræneren, Peter Bredsdorff-Larsen.


Sebastian Skube forventer da også, at der skal spilles noget anderledes håndbold i BSH.


Han siger følgende til Midtjyllands Avis:


“Det bliver en ny tid for BSH – og også for den danske liga. Aalborg bliver klar nummer et de næste år, og kampen står om andenpladsen. BSH skal spille en anden type håndbold med flere unge spillere og en ny træner. Det bliver spændende at følge. Det gælder også økonomisk efter Jyske Banks exit. Det bliver både en kamp på og uden for banen. Det er min klub. Jeg har BSH i hjertet og hepper på dem. Jeg ønsker dem alt det bedste.”


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER