Ida Hummeluhr

Rødt kort til Sagosen og grønt lys til Landin: "Det er en trist avslutning"

Mens Danmark kan ånde lettet op efter en sikker sejr på 31-25 over Norge, så må nordmændene bide i det sure æble og rejse hjem.


To hurtige udvisninger til Sagosen resulterede i en forsigtighed, der gjorde, at stjernebacken måtte spille de fleste minutter i angrebet og ikke i forsvaret.


I slutningen af anden halvleg måtte Sagosen dog udgå med en tredje udvisning, der resulterede i et rødt kort. Inden da var Landin for alvor begyndt at tage fra i målet – og der blev dermed en større margin mellem de to topnationer.


De norske NRK-kommentatorer, Håvard Tvedten og Patrick Rowlands, var skuffede da det røde kort faldt:


Det håb jeg havde, forsvandt nu,” siger Tvedten, hvorefter kollegaer Rowlands fulgte op:


OL skulle være en drøm for håndboldherrerne, men det er blevet et lille mareridt. Det er en trist afslutning“.


Men hvorfor gik det så galt, selv inden Sagosen fik det røde kort? Det har Tvedten et svar på.


“Forskellen er i starten af anden halvleg, hvor Danmark er skarpere og lidt mere kyniske. Mere boldsikre og så får de de to, tre, fire mål og formår at holde føringen gennem resten af kampen”, sagde Tvedten i NRK-radioen.


Norge er nu ude af OL, mens Danmark rider videre og spiller semifinale mod Spanien på torsdag.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER