Ida Hummeluhr

Christian Berge er skuffet over nederlaget til Danmark

Det var et skuffet, norsk mandskab, der tabte 31-25 til Danmark efter 60 minutters spil. Dermed må de norsk håndballgutta igen forlade en slutrunde uden medaljechancer.


Mens Danmark jublede, ærgrede Norge sig.


Kvartfinalen bliver nemlig endestationen for dem i dette års OL – lige som det var tilfældet til VM i Egypten tidligere på året. Endnu en skuffelse, endnu en fiasko, og endnu et nederlag for nordmændene, der igen ikke når deres målsætning.


Det var da også en tydeligt skuffet landstræner hos Norge, der mødte norske TV 2 umiddelbart efter kampen og nederlaget:


Skuffende, kedeligt. Det er tungt akkurat nu. Vi ønskede at præstere bedre. Første halvleg er god nok, men så får vi problemer i anden halvleg både defensivt og offensivt. Vi formår ikke at komme op i det tempo, vi ønsker. Samtidigt så spiller Danmark virkelig godt, de står godt i forsvaret, og Landin begynder at tage bolden i anden halvleg, samtidigt med at vores forsvar slår revner. Der får vi problemer,” siger landstræner Christian Berge til norsk TV 2.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER