Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

SønderjyskE-assistent: Samtlige spillere præsterede på højt niveau

Ligamandskabet fra SønderjyskE Herrehåndbold spillede fredag middag deres første træningskamp i den nye sæson. På hjemmebane tørnede Jan Pytlicks tropper sammen med 1. divisionsholdet fra Ajax København.


I Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole blev sønderjydernes træningslejr afsluttet med en træningskamp mod hovedstadsholdet og her var det værterne der løb med sejren.


SønderjyskE Herrehåndbold vandt opgøret med 31-26 og assistenttræner Rasmus Vandbæk var godt tilfreds med holdets præstation. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“I kampen mod Ajax fik vi vist rigtig gode takter, især angrebsmæssigt og i løbet af kampen begyndte forsvarsspillet også at fungere, så alt i alt var det en rigtig fin oplevelse. Alle spillere fik tid på banen og det var positivt at samtlige spillere præsterede på højt niveau. Med en så bred trup er det vigtigt at alle slår til når de kommer på banen og det vi så i dag (i fredags red.) var rigtig godt.”


Sønderjyderne spiller deres næste testkamp onsdag eftermiddag, når de på hjemmebane i Broager Sparekasse Skansen tørner sammen med svenske Ystads IF.


Få et samlet overblik over sæsonens træningskampe HER


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER