Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Ny GOG-fløj sprudlede i sin første kamp for klubben

De forsvarende DM-bronzevindere fra GOG spillede lørdag deres første træningskamp i den nye sæson og her ventede fusionsklubben Skanderborg-Århus Håndbold.


I Stjær Hallen måtte Nicolej Krickaus tropper sande, at østjyderne var det stærkeste mandskab på dagen. Da slutsignalet lød stod der 28-26 på måltavlen efter en fynsk pauseføring på 13-17.


Fynboerne måtte undvære tre af holdets største profiler, da Mathias Gidsel, Morten Olsen og Torbjørn Bergerud alle deltager ved OL i Tokyo.


I næste uge venter der flere træningskampe for GOG.


Få et samlet overblik over sæsonens træningskampe HER


GOG’ernes nyindkøbte fløjspiller, svenskeren Jerry Tollbring, viste sig i den grad frem i den gule trøje og blev kampens helt store spiller med hele 11 mål.


Jerry Tollbring og co. spiller deres første gældende kamp den 25. august, når de på udebane krydser klinger med ligarivalerne TMS Ringsted, når de to mandskaber støder sammen i 1/8-finalerne i Santander Cup.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER