Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aalborg Håndbold direkte kvalificeret til kvartfinalen ved VM for klubhold

Til oktober er vi den ene af tre europæiske deltagere ved IHF Super Globe i Saudi Arabien – turneringen er også kendt som Verdensmesterskaberne for klubhold.


IHF Super Globe afvikles fra 4. oktober til 8. oktober, og det er en stolt direktør, der ser frem til at deltage ved den verdensomspændende turnering.


– Det er jo kæmpe stort for os som klub at skulle deltage ved IHF Super Globe. Det er på en måde det ultimative inden for international klubhåndbold med deltagere fra hele verden, og vi glæder os virkelig meget til at vise os frem og gå efter at komme helt til tops, siger direktør Jan Larsen.


Der er i alt 10 deltagende klubber ved IHF Super Globe. FC Barcelona er med som forsvarende mestre, mens vi er med som europæisk deltager via vores andenplads ved sidste sæsons EHF Champions League. SC Magdeburg er den tredje deltager fra Europa, og de er tildelt et wildcard grundet deres sejr i EHF European League.


Desuden er Al Duhail fra Qatar kvalificeret som den asiatiske repræsentant, mens der ligeledes vil være to deltagere fra værtsnationen, Saudi Arabien. De fire sidste deltagere findes via kvalifikation i henholdsvis Afrika, Nordamerika og Caribien, Oceanien samt Syd- og Mellemamerika.


Vi er direkte kvalificeret til kvartfinalen, der spilles 5. oktober.


Pressemeddelelse fra Aalborg Håndbold


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER