Ida Hummeluhr

Spanien må undvære forsvarsspecialist til resten af OL

Da Spanien onsdag besejrede Brasilien var der skår i glæden. De dobbeltforsvarende europamestre står nemlig til at mangle en rutineret nøglespiller i Viran Morros.


Viran Morros har efterhånden været at finde på det spanske landshold i en rum tid, men de kommende OL-kampe bliver uden ham.


I den seneste gruppekamp mod Brasilien kom den 37-årige forsvarsspecialist nemlig til skade i højre baglår, melder det spanske håndboldforbund.


Den spanske landstræner har nu kaldt en erstatning ind for Morros, og her er valget faldet på Kielce-spilleren Miguel Sánchez-Migallón.


Til dagligt tørner Morros ud for de mangedobbelte, franske mestre, Paris Saint-Germain, men også det får en ende. For når sæsonen starter igen, skifter Morros nemlig Mikkel Hansen og co. ud med Lasse Andersson og co., når han tilslutter sig tyske Füchse Berlin.


Om Morros kan nå at blive klar til sæsonstart, er endnu uvist.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER