Michael Ehrhorn

Rørt Myrhol: Det bliver pludselig meget virkeligt

Bjarte Myrhol har nu takket af i Skjern, og det var ikke let for den norske stjerne.


Igennem rigtig mange år har norske Bjarte Myrhol været lidt af en institution i Skjern Håndbold. Stregspilleren har leveret flere store præstationer, og nu er det hele slut.


I weekenden spillede Myrhol sin sidste kamp, da Skjern tog 3. pladsen i Final4, og det var ikke uden følelser.


Nordmanden var meget rørt, da det hele var forbi:


“Jeg kan simpelthen ikke styre mine følelser lige nu. Det blev pludselig meget virkeligt, at det er sidste gang, jeg står her i en grøn trøje. Jeg har jo elsket håndbolden igennem lang tid. Jeg har fået nogle sindssygt fede oplevelser, og jeg har fået nogle kammerater for livet og minder med dem. Det er helhedsoplevelsen og det at sige farvel og tak for et liv, man har levet i mere end 25 år. Det gør noget ved en,” siger Bjarte Myrhol til TV2.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER