Michael Ehrhorn

Dansk stjerne opereret: Klubben ønsker god bedring

Den danske målmand Jannick Green har været igennem en operation efter skade, og det er gået godt, bekræfter hans tyske klub, Magdeburg.


De seneste uger har ikke været lette for den danske landsholdsmålmand Jannick Green. Han har døjet med store smerter i knæet, men trods det har han spillet flere kampe.


Nu er danskeren dog blevet undersøgt, og han har været en tur under kniven.


Det bekræfter hans tyske arbejdsgiver Magdeburg nu:


“Allerede søndag aften blev Jannick Green opereret i højre knæ med succes i Innsbruck i Østrig. På trods af ugers smerter er han blevet ved med at være i holdets tjeneste,” skriver Magdeburg på Facebook, hvor de også ønsker danskeren god bedring:


“Kom snart tilbage Jannick!” lyder det.


Mest læste på EUROPAMESTER.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER