Stefan Madsen: Han har taget røven lidt på hele håndbold-Europa

Aalborg Håndbold siger efter denne sæson farvel til en af deres helt store profiler igennem de sidste par sæsoner.

Det nordjyske mandskab siger nemlig farvel og tak til Magnus Saugstrup, som smutter til tysk håndbold og SC Magdeburg.

Magnus Saugstrup har været igennem en kæmpe udvikling, hvor han også har udviklet sig til, at være en fast del af det danske landshold.

Aalborg-træner, Stefan Madsen, er da også imponeret over den udvikling han har været igennem.

Han siger følgende til Nordjyske Stiftstidende:

“Du kan godt sige, at han har taget røven lidt på hele håndbold-Europa med den her fænomenale udvikling. Selvom vi i et godt stykke tid har vidst, at Magnus skulle videre, så kommer hans afgang helt sikkert til at blive et tab for os. Det siger lidt om den betydning, Magnus har fået for Aalborg Håndbold.”

Aalborg Håndbold har fundet afløsesen for Magnus Saugstrup, da de tidligere på sæsonen kunne præsentere den svenske landsholdsstreg, Jesper Nielsen.

Læs mere:  Aalborg-direktør: Vi vil gøre alt for at genvinde det danske mesterskab

hbold.dk