Andreas Isager

Jerry Tollbring skifter til GOG

GOG henter den svenske landsholdsfløj Jerry Tollbring i Rhein-Neckar Löwen på en to-årig kontrakt.


Det skriver Rhein-Neckar Löwen på deres hjemmeside.


Venstrefløjen spiller sæsonen færdig i Rhein-Neckar Löwen, men skifter altså efter sommer til dansk håndbold og GOG. Den 25-årige svensker er blevet enig med Rhein-Neckar Löwen om at få opsagt sin kontrakt, der ellers løb til 2023.


Tollbring udtaler til klubbens hjemmeside: “Jeg vil gerne takke Rhein-Neckar Löwen for at have troet på mig som ung spiller og for at bringe mig ind i verdens stærkeste liga (Bundesligaen, red.). Jeg føler dog nu, at det er tid til at prøve noget nyt. Jeg vil gerne forlade Tyskland med størst muligt succes, før et nyt eventyr i Danmark begynder for mig”.


Jerry Tollbring skal afløse Emil Jakobsen, der til næste sæson skifter til SG Flensburg-Handewitt.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER