Nikolaj Jensen

Simone Böhme nyder at være tilbage på kvindelandsholdet: - Der er mange inspirerende piger

Sidst forlod Simone Böhme landsholdslejren i tårer og med en udskiftning ved VM. Nu er hun tilbage knap halvandet år efter på et forandret og inspirerende landshold.


Et personligt pusterum til Trine Østergaard og skade til Line Mai Hougaard, der senest var med som gardering for Andrea Hansen, har altså nu givet plads til Simone Böhme.


Da Jesper Jensen udtog sine samlingstropper i midten af april, var Siofok-spillerne atter at finde på spillerlisten.


Hun nyder at være blandt Danmarks bedste igen.


Læs også: Simone Böhme er vant til at blive smadret, få tæsk og blå mærker: – Det er bare fedt


– Det er da dejligt. Jeg har savnet at være her, så jeg nyder at være her hvert eneste sekund. Jeg elsker at være her, og der er rigtig god stemning, siger Simone Böhme til HBOLD.dk og uddyber:


Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.


– Vi træner godt, og gør det godt. Selvom jeg ikke har været med, så kan jeg se og mærke, at vi har flyttet os. Det er helt fantastisk.


Der er sket meget med kvindelandsholdet, siden 29-årige Simone Böhme spillede sin seneste landskamp den 8. december i Kumamoto i Japan i 2019.


Landstrænerne hedder ikke længere Klavs Bruun Jørgensen. Den daværende anfører Stine Jørgensen er ikke længere blandt de udvalgte og det samme er en stribe andre landsholdsstjerner heller ikke.


Læs også: Hvor blev Maria Fisker og Trine Østergaard af på landsholdet? Jesper Jensen kommer med svaret


– Der sker selvfølgelig nogle forandringer på et hold, når der kommer ny træner og nye spillere. Jeg synes dem, der har fået tildelt lederroller, hvis det er noget, man på den måde får tildelt, gør det godt.


Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.


– Alle her tager ansvar. Vi er et hold. Det betyder, at vi løfter i flok.


Hvad er det for et hold, du er kommet ind på nu?


– Det er megafedt. Der er en rigtig god energi. Der er mange inspirerende piger, og man får lyst til at blive bedre sammen og kæmpe for hinanden. Det er rigtig fedt at være en del af. Det er sådan, det skal være, slutter Simone Böhme, der står noteret for 33 A-landskampe.


Landsholdssamlingen sluttede onsdag efter 10 dage, hvor spillerne igen bliver spredt fra alle vinde.


Simone Böhme rejser hjem igen til Ungarn og Siofok, der lige nu er at finde på fjerdepladsen i den ungarske kvindeliga. Anne Mette Hansen og Györ topper.


Læs også: Odense-profil afviser krisestemning: – Forhåbentlig får vi luft og overskud ved at være spredt nu


Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER