Nikolaj Jensen

Skanderborg vil gøre det igen: - Vi tror på overlevelse, understreger cheftræner

Skanderborg Håndbold sluttede næstsidst i grundspillet og havde de dårligste forudsætninger i nedrykningsslutspillet. Nu er situationen pludselig en helt anden, og cheftræner Jeppe Vestergaard har en stærk og stor tro på overlevelse.


Overraskende for mange var det nok ikke, at Skanderborg Håndbold sluttede i bunden af tabellen, da grundspillet blev fløjtet af og en direkte nedrykning til landets næstbedste række blot var tre point nok.


Men østjyderne rystede store dele af håndbold-Danmark, da de lagde ud med at banke Randers HK i den første duel i nedrykningsspillet og efterlod Horsens bag sig med ét point på kontoen.


Det er netop Horsens og Holstebro, som Skanderborg mangler at møde, før skæbnen afgøres. Optimismen og troen på overlevelse fejler ikke noget.


– Jeg har en meget stor på tro, at vi overlever. Vi viser momentvis, at vi spiller på et niveau, der gør, at vores to sidste modstandere får det rigtig svært, siger Jeppe Vestergaard til HBOLD.dk.


Læs også: Skanderborg brugte rekordlidt tid i omklædningsrummet: – Det er meget bevidst, afslører cheftræner


Ordene faldt efter Skanderborgs seneste 23-19-nederlag til Ajax på udebane, hvor skuffelsen nogenlunde var på højden – dog trods alt – med troen på overlevelse.


Manglende mod og ukendt besøgelsestid var to elementer, som skanderborgenserne aldrig fandt frem, siger Vestergaard.


– Jeg er skuffet, men jeg har også en stor tro på mit hold. Som det ser ud nu, ligner det, at én sejr er nok. Det har vi tænkt os at gå efter. Vi spiller flot og disciplineret 7-mod-6, som vi er glade for at se. Det er et godt værktøj for os.


Vestergaard har stor tro på egne tropper. Foto: Erik Laursen


– Selvfølgelig skal vi træne nogle taktiske elementer. Ajax løser sig så let ud af vores angreb ved at ligge og løfte på en to’er, så de skubber en treer op. Vi spiller os ikke ud af de situationer.


– Det handler meget om en mental udfordring. Vi spillede en sindssygt god kamp mod Randers, så gik der 14 lange dage, hvor vi kan gå og tænke over det, uddyber han.


Kampene er havnet i en lille landsholdsklemme, da Danmarks bedste var samlet både i midten af marts og igen her til april.


Læs også: Ajax afværger Skanderborgs monstercomeback i overlevelsesdrama


– Nu går der 14 dage igen, hvor vi må prøve at ramme en form for timing, så vi har en fornemmelse af, at vi selvfølgelig godt kan spille håndbold, slutter Jeppe Vestergaard.


I sidste sæson, der blev corona-nedlukket efter 23 spillerunder i grundspillet, sluttede Skanderborg á point med EH Aalborg på næstsidste- og sidstepladsen. Skanderborgs udebanesejr på fire mål endte altså med at sikre dem denne sæsons ligaplads.


Næste kamp for Skanderborg er på lørdag, når Holstebro kommer forbi. Holstebro lagde ud med at vinde over Horsens, mens det blev til et knebent nederlag i den målfattige gyser mod Randers, som sluttede 19-17.


Taberen af nedrykningsspillet skal møde vinderen af kampen mellem 1. divisions nummer 2-3, EH Aalborg og SønderjyskE, om en plads i næste sæsons liga.


Foto: Erik Laursen


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER