Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kay Smits: Vi er i kontrol i store dele af kampen

Ligamandskabet fra TTH Holstebro sikrede sig søndag aften deres anden sejr i slutspillet.


På hjemmebane tørnede Søren Hansens tropper sammen med Skanderborg Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 2. spillerunde i slutspilspulje 2.


I Gråkjær Arena i Holstebro var det vestjyderne der snuppede begge point, da der efter 60 minutters spil stod 34-29 på måltavlen efter en pauseføring på 18-14.


Se kampen i tal herunder:


TTH Holstebro : Aaron Mensing 9, Kay Smits 6, Magnus Bramming 4, Jesper Munk 4, Odinn Rikhardsson 4, Mathias Porsholdt 4, Jonas Porup 2, Allan Damgaard 1.


Skanderborg Håndbold : Nikolaj Nielsen 8, Morten Balling 5, Cornelius Kragh 5, Mike Haack 3, Hakun Teigum 2, Kristian Bonefeld 2, Mads Kalstrup 1, Marcus Mørk 1, Mathias Bitsch 1, Lars Skaarup 1.


Værternes hollandske landsholdsspiller, Kay Smits, spillede en flot kamp for hjemmeholdet og han var meget tilfreds med sejren. Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“De seneste kampe har vi spillet med meget kontrol og få fejl. Det giver en god følelse og naturligvis selvtillid på holdet…Jeg føler, vi er i kontrol i store dele af kampen. Der er selvfølgelig momenter, hvor vi skal være mere kyniske og kunne have skabt et større hul til Skanderborg, men alt i alt synes jeg vi spiller uden stress og med høj koncentration. Det skal vi fortsætte med de kommende kampe og generelt holde benene på jorden. Meget kan ske endnu”.


Kay Smits og co. skal allerede i aktion igen onsdag aften, når de på hjemmebane krydser klinger med de forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold.


Se stilling og topscorerliste for denne og mange andre ligaer.


Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER